De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KOLDING UNDER FREDERIK II. 11 med Klør, som blev brugt — gloende — ved den skarpe Justits til at knibe Syn- dere med som et lille skærpende Tillæg til Dødsstraffen. Raadhuset blev ombygget 1839 og paany 1873—75. Faa Aar efter at Brauns Billede af Kolding er bleven udført, i 1595, blev Apo- theker Reimings endnu staaende Gaard — »Landets rigest udsmykkede Bindings- værkshus« — bygget paa Torvet lige over for Raadhuset. Paa den anden Side Kirken, mod Vest, laa den latinske Skole, til hvilken Dron- ning Dorotea, Christian III.s Enke, særlig under Paavirkning af Borgmester Søren Kjær Skriver, skænkede en ny Bygning i 1560. Over Indgangsdøren fandtes en Sten, der endnu er at se paa den nuværende Skolebygning, med forskellige Fremstillin- ger, bl. a. et Medaillonportræt af Dronningen og hendes Navn og Valgsprog, der synes afbildet efter en Guldmedaille, som blev præget i Anledning af Skolens Grund- læggelse, og som sandsynligvis er bleven uddelt som Hæderstegn til dem, der havde været virksomme for Indretningen af Skolen og dens Bygning. Skolen, der vises paa Brauns Billede som en grundmuret Bygning med kam- takkede Gavle, blev stærkt medtaget under de ulykkelige Krige i 1600-Tallet og helt ombygget i 1725, paa ny i 1845; udvidet i 1885. Længere ude mod Vest, paa den anden Side Sviegade, laa en Bygning, der be- tegnes som Blæsbjærg, og som har givet Navn til den nuværende Blæsbjærggade, og længere ude endnu, Nord for den lange Laasbygade, der tillige med Laasby Dam eller Gadekær — ogsaa kaldet St. Vifs (eller St. Viufs) Dam — minder om en i Kol- ding indtaget Landsby, laa Hospitalet, der var bleven oprettet 1558 af Christian III. »til Bolig for saare og syge Mennesker«. Bygningen blev dog vistnok først rejst 1578. Efter en Brand 1617 blev den udvidet og fik bl. a. en egen Kirke. Denne blev inddraget, da Hospitalet helt blev ombygget i 1805. Syd for Hospitalet og Blæsbjærg finder vi Provstegaarden og tæt Vesten for den, ned mod Aaen, St. Jørgens Hospital, der først nævnes 1525, men som har været til længe forinden. Det har ligget, — efter Fund af Murrester at dømme — omtrent for Enden af nuværende Blegdamsstræde. Helt nede ved Aaen laa endelig Fiskerhuset med et Gangbrædt over Aaen. Foruden Sviegade forekom der paa 1500-Tallet enkelte andre Gader, der nu ikke længer kendes, eller som har andre Navne. Saaledes Kattesundet, der fra Vester- gade førte til Østergade, jævnløbende med Rendebanen, Fruergade, som stødte til Klostergade, Rakkerstræde eller Bøddelstræde, siden Skidenstræde, det nuværende Brostræde. Nørregade, siden Torvegade, den nuværende Adelgade. Om Koldings Handel og Søfart i Middelalderen er kun lidet bekendt. Naar det i Christjærn I.s Privilegier for Byen, dateret Koldinghus 1452, bl. a. hedder: »Item unde vi dem (d. e. Borgerne i Kolding) deres fri Havne at have indtil Dregens Odde og deres Forstrand uden fore mellem bægge Lande«, maa det ve] betyde, at Byen maa bruge den inderste Del af Fjorden inden for Drejens Odde som fri Havn og Lossested for de Skibe, der fører Varer til Byen, og man kan maaske deraf slutte, at den ikke har haft nogen Skibsbro endnu paa den Tid. Ved samme Lejlighed faar den altsaa ogsaa Forstrandsret over den inderste Del af Fjorden paa bægge Sider ud til og i Linie med Drejens Odde. Naar vi ovenfor saa, at Ribe Borgere i 1561 vil betale Hælvten af Omkostningerne ved Skibsbroens Bygning for at slippe for at