De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 NÆRINGSLIVET I KOLDING betale Bropenge, tyder det paa en mere levende Handelsforbindelse ad Søvejen, end man skulde være tilbøjelig til at tænke sig mellem de to Byer. Handelen var i Middelalderen endnu Markedshandel. Ved det aarlige Marked søgte Handlende fra alle Landsdele, ogsaa fra Udlandet, til Byen og falbød deres Varer. Efter en gammel Beretning skal den Banke, hvorpaa Borgen blev bygget af Kong Abel, tidligere have heddet Gryderhøj, fordi Folk fra Udlandet sad her med deres Potter og Gryder. Kolding Marked blev oprindelig holdt paa Mikkelsdag og varede i tre Dage, men af en eller anden Grund har man ønsket Forandring heri, og i 1490 paabyder Kong Hans, at Michaelis Marked for Fremtiden skal holdes paa St. Francisi Dag (4. Ok- tober) og trende Dage derefter. Det blev imidlertid lavet om under Chri- stian III., der i 1554 udstedte Brev paa »et ret Aarmarked i Kolding at begynde paa Dionysii Dag (9. Oktbr.) og holdes indtil 3die Dag Middag.« Dette Marked er siden atter bleven ophævet, og »Mikkelsmarkedet« fandt, indtil det blev afskaffet, Sted den 4. Oktober og følgende Dage. Dagen før fandt det store »Folkeniarked« Sted, som nu er henlagt til 1. No- vember og 1. Maj. I 1641 gav Chri- stian IV. Byen Bevilling paa et al- mindeligt Marked for Heste og Kram- varer aarlig at begynde paa Mandag før Fastelavn og vare Ugen igennem. Et Bevis paa, at Handelen i Kol- ding mod Slutningen af 1500-Tallet ikke var af synderlig Betydning, har man sikkert i den 1586 den 27. Juni borchs gaard, bygget 1595 af apoteker REIMING jnd°ivne Begæring fra »menige Køb- mænd og Købsvende i Kolding« om at maatte danne et Lav og faa en Skraa eller Lavsvedtægt. Og dog kan der ikke være Tvivl om, at Købmændene tidligere har haft en Sammenslutning. Byens gode Borgere, og blandt dem var Købmændene de første, sluttede sig i Middelalderen her som andetsteds sammen i Gilder. Seglet for St. Knudsgildet i Kolding fra omtr. 1290 er endnu bevaret og Brudstykker af en Skraa fra 1393. Gildehuset laa i Laas- bygade. Naar dette Gilde — Byen havde ogsaa et Kalentegilde — ganske gik ud af Tilværelsen uden at efterlade sig noget Spor, turde det være Tegn paa, at det er gaaet tilbage for Byens Handelsstand. Medens »alle andre Haandværksfolk« i Byen, klager Købmændene i deres Andragende, har deres Skraaer og kongelige Privilegier paa deres Lav og »Embede«, d. v. s. Haandværk, hvorefter de til Gavn for deres Haandværk vide at forholde sig, saa havde de, »som ikke bruge andet Haandværk end Køb og Salg«, hverken Skraa, Lav eller Lavsret, som Tilfældet er i andre vel-