De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVET I KOLDING 13 ordnede Købstæder. Følgen er, at Næringen betages Købmænd og Købsvende der i Byen, og der finder megen Uskikkelighed Sted i Handel og Købmandsskab. Ved at give dem Skraa og Lavsret vilde der kunne skabes tilbørlig Orden, hvorved Købmænd og Købsvende og Haand værksfolk kunde blive i deres Næring og nyde Ret og Skel lige over for hinanden. Hvor ringe Handelen end kan have været, var det dog her som alle Vegne de Handlende, der førte an i Byens borgerlige Kredse. Fra Erik af Pommern bestod her som andre Steder den Bestemmelse, at ingen Haandværksmand maatte komme ind i Raadet endsige blive Borgmester, saa længe han brugte sit Haandværk. Den var bleven frisket op ved en Forordning for Kolding By af Frederik I. af 1526, i hvilken Kongen i det hele gik skarpt frem mod Haandværkerne, ophævede deres Gilder og Lav og gav udenbys Haandværkere Lov til at flytte ind til Byen samt paabød, at Magistraten skulde fastsætte Priserne paa »udsælgende Varer«. Men La- vene og Lavsvanerne var ikke saadan at faa Bugt med, selv for Regeringen. Netop fra Kolding faar man et meget talende Vidnesbyrd om, at der var noget at rydde op i. Det er Simon Kedelsmeds Klage over, at Smedene i Byen vil tvinge ham til at søge deres Lav »til Drik og ideligt Selskab«, hvorved han ganske vilde for- sømme sin Forretning. Det maa iøvrigt antages, at Haand- værkerne i Kolding var noget mere frem- melige end i de fleste andre Provins- byer. Paa Grund af Kongens og en stor Mængde Adclsmænds hyppige Ophold i Byen maatte der blive stillet større For- dringer til Haandværk end de flesle an- RAADHUSET 1864 dre Steder her, hvor der ikke færdedes høje og fornemme Herrer. De forskel- lige Haandværkere og Kunstnere, der arbejdede paa Slottet i de forskellige Bygge- perioder — om Christian III.s Byggearbejder er talt foran, Frederik II. byggede efter en Brand paa Slottet og ligeledes Christian IV., der efter en Brand 1597 paa ny opførte den vestlige Fløj samt Kæmpetaarnet — har sikkert bidraget til at højne Haandværket i Byen, der i en væsentlig Grad levede af de mange Gæster, som for kortere eller længere Tid opholdt sig i Byen. I den Retning er det meget beteg- nende, at Christian IV. 1641 fritager Kolding Borgere for Indkvartering af Soldater, men derimod paalægger dem at »herbergere Adel og Uadel«. At Byen ogsaa paa anden Maade havde Fordel af det nære Naboskab med Slottet fremgaar t. Eks. af Frederik II.s Benaadning af 1567, at Kolding ikke skal skatte højere end Vejle, da Kongens Moder er gaaet i Forbøn for Byen. Det var imidlertid ikke blot mange Adelsmænd og Embedsmænd, der søgte til Kolding for Kongen og Hoffets Skyld, det var tillige den store Mængde Mennesker, der kom hertil fra hele det østlige Jylland som Oksedrivere eller i Anledning af Øksenhandelen. Ved Kyndelmissetider drog Oksedriverne rundt til de Herregaarde, der havde lagt sig efter at fede Okser om Vinteren paa Stald, og samlede deres Flokke, som de saa drev Syd paa over Toldstederne Kolding og Ribe til Holland