Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

6 og Hyppighed paa de forskjellige Steder. Tordenvejret forekommer ligesom Orkaner og andre hæftige Bevægelser i Lufthavet særlig i Troperne; dér findes baade de hæftigste og de hyppigste Lynildsfænomener. Historien beretter os, at Lyn og Torden have været kjendte til alle Tider, og det har været almindeligt hos Folkefærdene at betragte den skarpe, uimodstaaelige Lyn- kile som et Straffemi.ddel i vrede, overmenneskelige Magters Hænder. Lynet kunde gaa de underligste Veje; dræbe det ene Menneske uden i nogen Maade at beskadige et andet, der sad ved Siden af; gaa Omveje for at naa et eller andet Maal, og atter gaa Omveje som for at spare andre Maal. Saalænge man stod uden mindste Forstaaelse af Lynets Natur og uden Ævne til overhovedet at give Besked selv om de simpleste Fænomeners Aarsag, er det let forstaae- ligt, at Overtroen særlig tillagde Lynet stor Betydning. Selv i vore Dage tro Mange mere eller mindre bevidst paa, at Lynet er noget Andet end en almindelig Natur- Ytring; mange Mennesker tro endnu, at Lynet er et Tugte- middel. Man ser undertiden de mest gudsforgaaede Kroppe blive gudfrygtige i Tordenvejr, Samvittigheden vækkes med usædvanlig Styrke. Og dog, skjønt det først var i forrige Aarhundrede, man naaede til Klarhed over Lynets Natur, kjendte man allerede i Oldtiden en svag Virkning af den samme Natur- kraft, der i Lynet frembringer den stærke Lysvirkning og det bedøvende Brag. Det tilskrives i Beglen Th ales fra Milet, en af Grækenlands syv Vise, at have iagttaget, hvorledes Rav ved at gnides med Haanden fik Ævne til at tiltrække smaa lette Legemer. Men denne Iagttagelse stod temme- lig ene lige til Aaret 1600 e. K., da Dronning Elisabeth af Englands Livlæge Gilbert viste, at foruden Ravet kunde mange andre Legemer, saasom Glas, Svovl, Harpix og 11. A., ved Gnidning faa samme tiltrækkende Ævne. Han kaldte den tiltrækkende Kraft, der opstod i disse