Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd
Forfatter: Jacob Appel
År: 1894
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Legemer ved Gnidning, for Elektricitet, fordi den
første Gang var iagttaget ved Ravet, der paa Græsk
hedder Elektron.
Gilberts Arbejder bleve nok Anledning til, at mange
Fysikere gave sig i Lag med nøjere at studere Elek-
tricitetens Forhold, men det var dog først et Hundredaar
senere, at en anden Englænder Gray bragte noget be-
tydningsfuldt Nyt frem.
Gray viste 1729, at Legemerne kunne deles i to Hoved-
grupper efter deres Forhold til Elektriciteten. Men denne
Deling blev en ganske anden, end Gilbert og Andre efter
ham havde troet. Man mente før Gray, at der var en
Gruppe af Legemer, hvortil hørte Rav, Glas, Svovl og
Harpix, som kunde blive elektriske ved Gnidning, og en
anden Gruppe af Legemer, saasom Metaller, Kul, levende
Plante- og Dyrelegemer, der ikke kunde blive elektriske
paa den Maade.
Gray efterviste, at alle Legemer blive elektriske ved
Gnidning, ligesom de alle blive varme ved Gnidning, men
hos en vis Gruppe Legemer forsvinder den fremkaldte
Elektricitet og undgaar altsaa vor Opmærksomhed, naar
der ikke tages særlige Forholdsregler.
Han forklarede Sagen saaledes: Naar man gnider et
Legeme, og den derved fremkaldte Elektricitet forbliver i
dette, saa hidrører det fra, at Legemet har den Egenskab,
at Elektriciteten vanskelig kan bevæge sig i det; er der
altsaa opstaaet Elektricitet i et saadant Legeme, kan den
ikke uden videre forlade det igjen.
Gray kaldte den Slags Legemer for slette eller
da ar lige Ledere for Elektriciteten.
1 Modsætning hertil er der en anden Gruppe af
Legemer, som ikke formaa at holde paa den Elektricitet,
der ved Gnidningen fremkaldes i dem. Holder man f. Ex.
en Metalstang i Haanden og guider den med en Uldklud,
mærker man aldeles ikke, at der opstaar Elektricitet i
Stangen; men det har sin Grund i, at Elektriciteten kan
bevæge sig i Metal uden kjendelig Modstand, og fra Stangen