Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

7 Legemer ved Gnidning, for Elektricitet, fordi den første Gang var iagttaget ved Ravet, der paa Græsk hedder Elektron. Gilberts Arbejder bleve nok Anledning til, at mange Fysikere gave sig i Lag med nøjere at studere Elek- tricitetens Forhold, men det var dog først et Hundredaar senere, at en anden Englænder Gray bragte noget be- tydningsfuldt Nyt frem. Gray viste 1729, at Legemerne kunne deles i to Hoved- grupper efter deres Forhold til Elektriciteten. Men denne Deling blev en ganske anden, end Gilbert og Andre efter ham havde troet. Man mente før Gray, at der var en Gruppe af Legemer, hvortil hørte Rav, Glas, Svovl og Harpix, som kunde blive elektriske ved Gnidning, og en anden Gruppe af Legemer, saasom Metaller, Kul, levende Plante- og Dyrelegemer, der ikke kunde blive elektriske paa den Maade. Gray efterviste, at alle Legemer blive elektriske ved Gnidning, ligesom de alle blive varme ved Gnidning, men hos en vis Gruppe Legemer forsvinder den fremkaldte Elektricitet og undgaar altsaa vor Opmærksomhed, naar der ikke tages særlige Forholdsregler. Han forklarede Sagen saaledes: Naar man gnider et Legeme, og den derved fremkaldte Elektricitet forbliver i dette, saa hidrører det fra, at Legemet har den Egenskab, at Elektriciteten vanskelig kan bevæge sig i det; er der altsaa opstaaet Elektricitet i et saadant Legeme, kan den ikke uden videre forlade det igjen. Gray kaldte den Slags Legemer for slette eller da ar lige Ledere for Elektriciteten. 1 Modsætning hertil er der en anden Gruppe af Legemer, som ikke formaa at holde paa den Elektricitet, der ved Gnidningen fremkaldes i dem. Holder man f. Ex. en Metalstang i Haanden og guider den med en Uldklud, mærker man aldeles ikke, at der opstaar Elektricitet i Stangen; men det har sin Grund i, at Elektriciteten kan bevæge sig i Metal uden kjendelig Modstand, og fra Stangen