Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

11 Paa Metalstangen ses tre smaa elektriske Penduler fastgjorte, et ved hver Ende og et paa Midten. Og skjønt den gnedne Glaskugle C ikke har berørt Metalstangen, slaa de to Penduler ved Enderne stærkt ud, frastødte af Metalstangen. Pendulet paa Midten hænger derimod upaavirket. Undersøges Forholdene nøjere, finder man, at ved A, altsaa nærmest Glaskuglen, er der Lakelektricitet, og ved fjærnest fra Glaskuglen, er der Glaselektricitet. Midt paa Stangen er der hverken Glas- eller Lakelektricitet. Her er da opstaaet Elektricitet i Metalstangen ved Nærmelse af et elektrisk Legeme, og der er opstaaet begge Slags Elektricitet, hver i sin Ende af Stangen, adskilte ved et Bælte, der som før er uelektrisk. Fjærnes Kuglen C, falde Pendulerne ned, og der er ikke Spor at mærke hverken af Lak- eller af Glaselek- tricitet. Nærmes derimod Kuglen C mere til Stangen, ville Pendulerne slaa kraftigere ud; dette viser, at der opstaar mere Elektricitet, at Stangens Ender blive stærkere ladede. Elektriciteterne i Stangen opstaa ved, hvad man kalder Fordeling. Den elektriske Glaskugle besidder nemlig Ævne til at virke i Rummet omkring den. Glaselektriciteten adskiller den Forening af Glaselektricitet og Lakelektricitet, som ethvert Legeme indeholder uendelig meget af, adskiller Foreningen saaledes, at Lakelektriciteten tiltrækkes, og Glaselektriciteten frastødes. Er der et elektrisk Legeme tilstede, ville alle andre i Nærheden deraf komme i elektrisk Tilstand. Kommer Glaskuglen C Stangen tilstrækkelig nær, vil Tiltrækningen mellem Stangens Lakelektricitet og Kuglens Glaselektricitet blive saa stor, at de bane sig Vej til hin- anden gjennem Luften. Derved opvarmes Luften, og den sættes i Bevægelse. Gjores Forsøget i Mørke og i Ro, ser man et lille Glimt mellem Glaskuglen og Stangen, og man bører en svag, men distinkt Knitren.