Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd
Forfatter: Jacob Appel
År: 1894
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Stangen har nu mistet en Del af sin Lakelektricitet,
tilbage er der Glaselektricitet.
Betragtes særlig Forholdene ved det elektriske Pendul,
vil det være let at anvende det Udviklede derpaa. Nærmes
det elektriske Legeme til Hyldemarvskuglen, fordeles Elektri-
citeterne i denne, saaledes at den modsatte Elektricitet
tiltrækkes, den ensartede frastødes; Hyldemarvskuglen vil
tiltrækkes paa Grund af Virkningen mellem de to mod-
satte Elektriciteter; men berører Kuglen det elektriske
Legeme, sker den ovenfor nævnte Forening, og tilbage i
Hyldemarvskuglen er kun samme Slags Elektricitet, som
det nærmede Legeme har, og der maa da finde Frastød-
ning Sted.
I gode Ledere findes Elektriciteten kun paa Overfladen
og ikke i det Indre. At Forholdet maa være saadant, kan
uden Vanskelighed forstaas.
Var der nemlig f. Ex. Lakelektricitet i det Indre af
en Metalstang, maatte den nødvendigvis have Tilbøjelig-
hed til at vige ud til alle Sider paa Grund af den Fra-
stødning, der er imellem Lakelektricitet og Lakelektricitet,
og da der ikke er synderlig Modstand i en god Leder,
saa vil Elektriciteten stødes ud til Overfladen, hvor Luftens
Modstand standser den.
Men det er kun paa en kugleformet Flade, at Elek-
triciteten vil fordele sig jævnt. Er Legemet kantet, eller
har det Spidser, vil der lejre sig højst ulige Mængder
Elektricitet paa de forskjellige Steder af Overfladen.
I alle Kanter og Hjørner, og særlig da i alle Spidser,
vil Elektriciteten fortrinsvis samle sig og vil derfor med
større Kraft fra disse Steder kunne overvinde Luftens
Modstand og strømme bort.
Anbragte man saaledes paa Metalstangen AB (se
Fig. 2) en Spids ved J, vendt mod Kuglen C, vilde den
tiltrukne Lakelektricitet fortrinsvis samle sig i Spidsen og
derfra med større Kraft stræbe at nærme sig Glaskuglens
Elektricitet, og Foreningen vilde her kunne finde Sted
paa større Afstand end tidligere, da Spidsen ikke var sat paa.