Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

12 Stangen har nu mistet en Del af sin Lakelektricitet, tilbage er der Glaselektricitet. Betragtes særlig Forholdene ved det elektriske Pendul, vil det være let at anvende det Udviklede derpaa. Nærmes det elektriske Legeme til Hyldemarvskuglen, fordeles Elektri- citeterne i denne, saaledes at den modsatte Elektricitet tiltrækkes, den ensartede frastødes; Hyldemarvskuglen vil tiltrækkes paa Grund af Virkningen mellem de to mod- satte Elektriciteter; men berører Kuglen det elektriske Legeme, sker den ovenfor nævnte Forening, og tilbage i Hyldemarvskuglen er kun samme Slags Elektricitet, som det nærmede Legeme har, og der maa da finde Frastød- ning Sted. I gode Ledere findes Elektriciteten kun paa Overfladen og ikke i det Indre. At Forholdet maa være saadant, kan uden Vanskelighed forstaas. Var der nemlig f. Ex. Lakelektricitet i det Indre af en Metalstang, maatte den nødvendigvis have Tilbøjelig- hed til at vige ud til alle Sider paa Grund af den Fra- stødning, der er imellem Lakelektricitet og Lakelektricitet, og da der ikke er synderlig Modstand i en god Leder, saa vil Elektriciteten stødes ud til Overfladen, hvor Luftens Modstand standser den. Men det er kun paa en kugleformet Flade, at Elek- triciteten vil fordele sig jævnt. Er Legemet kantet, eller har det Spidser, vil der lejre sig højst ulige Mængder Elektricitet paa de forskjellige Steder af Overfladen. I alle Kanter og Hjørner, og særlig da i alle Spidser, vil Elektriciteten fortrinsvis samle sig og vil derfor med større Kraft fra disse Steder kunne overvinde Luftens Modstand og strømme bort. Anbragte man saaledes paa Metalstangen AB (se Fig. 2) en Spids ved J, vendt mod Kuglen C, vilde den tiltrukne Lakelektricitet fortrinsvis samle sig i Spidsen og derfra med større Kraft stræbe at nærme sig Glaskuglens Elektricitet, og Foreningen vilde her kunne finde Sted paa større Afstand end tidligere, da Spidsen ikke var sat paa.