Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

13 I slette Ledere vil Elektriciteten derimod kunne op- holde sig i det Indre. En slet Leder opfattes bedst som bestaaende af lutter smaa gode Ledere, der ere adskilte ved daarlig ledende Mellemrum. Ere nu alle de smaa gode Ledere ladede med f. Eks. Lakelektricitet, vil der som før være en Frastødning inde i Legemet, idet de smaa Deles Elektriciteter ville søge at vige ud fra hver- andre, men møde her Mellemrummenes Modstand, og Elektriciteten fastholdes. Det skal dog bemærkes, at ligesom man ikke kjender noget Legeme, der slet ingen Modstand frembyder overfor Elektriciteten, man kjender altsaa ingen fuldkommen god Leder, saalecles kjender man heller ingen absolut slet Leder; selv de sletteste Ledere kunne ikke helt forhindre Elektriciteten i at bevæge sig i dem. Befinder et glaselektrisk Legeme sig overfor et lak- elektrisk, siger man, at der er en vis Spændingsforskjel til- stede. Dette kan sammenlignes med to Beholdere, stillede overfor hinanden, den ene med sammentrykket Luft, den anden med fortyndet Luft; kom der en Forbindelse mellem de to Beholdere, vilde der ske en Strømning i Luft- masserne, Trykforskjellen vikle udjævnes og forsvinde. Paa lignende Maade gaar det med de to forskjellige Elektriciteter. Kommer der en Forbindelse mellem dem, sker der en Strømning, og Spændingsforskellen udjævnes. Forbindes de to Elektriciteter med en Metalsnor, sker Udjævningen eller Foreningen uden nogen kjendelig ydre Virkning; Metalsnoren leder Elektriciteten godt; Elektrici- teten kan gaa gjennern en god Leder uden at beskadige den. Nærmer man derimod de to Legemer hver med sin Elektricitet til hinanden, vil Udjævningen, Foreningen, linde Sted gjennem Luften; men da denne er en slet Leder, kan Elektriciteten ikke gaa her igjennem, uden at der viser sig kjendelige ydre Virkninger. Undersøger man omhyggelig Metalsnoren, hvorigjen- nem Foreningen har fundet Sted, vil man finde, at den er blevet opvarmet noget. Jo bedre Metalsnoren leder, des