Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

14 mindre Varme opstaar der i den, jo daarligere Snoren leder, des mere Varme frembringes der i den. Sker nu Foreningen af de to modsatte Elektriciteter gjennem en daarlig Leder, f.Eks. gjennem Luften, bliver denne stærkt opvarmet, da Modstanden her er stor, og denne stærke Opvarmning foraarsager kraftige Virkninger: Luften gløder, saa man ser et Glimt, og Luften sættes i Bevægelse, saa Oret modtager et Lydindtryk. Er det større Elektricitetsmasser, som forenes, bliver Virkningen større og hæftigere; Lysglimtet bliver kraftigere, ligesaa Lyden, der da kommer til at ligne Pistolskud. Den Virksomhed, der bestaar i, at de to Elektriciteter forenes, kaldes en elektrisk Strøm, og om den gjælder det, at den ved at gaa gjennem Legemer altid opvarmer disse, men i gode Ledere er Varmeudviklingen kun lille og ubetydelig i Sammenligning med Varmeudviklingen i slette Ledere. Følgen heraf bliver, at gjennem en god Leder af til- strækkelig Størrelse kan der gaa en stærk elektrisk Strøm (ø: forenes store Mængder af Elektricitet og af Elektrici- tet med høj Spænding), uden at der sker nogen -Ødelæg- gelse af den gode Leder. Skal den stærke Strøm gaa gjennem en daarlig Leder af samme Størrelse, vil den stærke Varmeudvikling have tilfølge, at den daarlige Leder knuses og spaltes, som om et Sprængstof havde været virksom i den. Endvidere gjælder det om den elektriske Strøm, at den altid gaar den Vej, hvorpaa den finder mindst Mod- stand, ganske som Vandet altid løber, hvor der er mest Fald. Den elektriske Strøm skal jo færdes mellem de to Legemer, der indeholde de modsatte Elektriciteter. Dens Udgangspunkt og Maal ere altsaa givne. Alen ad hvilken Vej den gaar fra Udgangspunktet til Maalet, bestemmes ene og alene af Modstanden. Af de to hosstaaende Metalkugler (Fig. 3), som ere anbragte paa Glasfødder, har A Glaselektricitet, B Lak- elektricitet. Forbinder man dem med en Kobbertraad,