Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

18 triske Forsøg, han havde læst om, og som Collinson havele givet ham Besked om. Tid efter anden sendte han Breve til sin Ven i London, hvori han fortalte om sine Iagt- tagelser: at disse Breves Indhold har været værdifuldt, kan man vide deraf, at de bleve forelæste for Royal Societys Medlemmer. Særlig beskjæftigede Franklin sig med Spidsernes Virkning. Og han indførte nye Benævnelser for Glas- elektricitet og for Lakelektricitet. Glaselektriciteten kaldte han positiv (4-); Lakelektriciteten negativ (4-). Disse Navne valgte han, fordi de to Elektriciteter ere hinandens Modsætninger, og føres de sammen i ligestore Mængder, ophæve de hinanden. 1 et Brev til Collinson 1750 fremsætter Franklin sine Tanker om, hvordan man maatte kunne faa Bede paa, om Tordenskyen indeholder Elektricitet. Han foreslaar et Forsag anstillet paa følgende Maade: Paa et højt Taarn oprejses en 20—30 Fod hej til- spidset Metalstang; gaar en Tordensky hen over denne, vil der, saafremt Tordenskyen er elektrisk, fordeles Elek- tricitet i Stangen, og man vilde da ved et elektrisk Pen- dul eller paa anden Maade kunne godtgjøre Elektricitetens Tilstedeværelse. Franklin kjendte ikke noget passende Sted i Phila- delphia at anstille Forsøget paa, der fandtes ikke noget Taarn; men han meddeler, at der bliver snart bygget et saadant, og da vil han gjøre Forsøget. Hans Brev blev imidlertid offentliggjort; en Fransk- mand ved Navn D’A li bard besluttede sig til at gjøre For- søget, og 1752 oprejste han paa en Høj, 6 Mil fra Paris, en 40 Fod lang tilspidset Jernstang. Og Forsøget lykke- des i høj Grad. Da et Tordenvejr i Maj 1752 drog hen over Egnen, kunde han trække lange Gnister af Stangen. Franklin selv havde samtidig iværksat Forsøget, men paa en lidt anden Maade. I Steden for at oprejse en høj Stang, sendte han en Drage tilvejrs, som var forsynet