Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

20 positive og den negative Elektricitet. Men det daarlig ledende mellemliggende Luftlag hindrer Foreningen. Det afhænger imidlertid meget af Jordbundens Be- skaffenhed, om der fordeles megen eller kun lidt Elektrici- tet, om Jordens elektriske Belægning bliver af stor eller af ringe Mægtighed. Er Jorden tør og stenet, altsaa daarlig ledende, vil der kun fordeles lidt Elektricitet; Spændingen mellem Jord og Sky bliver kun lille. Er Jorden derimod fugtig og klædt med Plantevæxt, altsaa godt ledende, vil der fordeles megen Elektricitet; den elektriske Belægning bliver af stor Mægtighed; Spæn- dingsforskellen bliver stor. Hvor der i ikke altfor stor Dybde findes Grundvand, saa at sige en underjordisk So, der ikke paa nogen Aars- tid er tør, eller hvor der er store Vandmasser paa Jord- overfladen, dér vil der fortrinsvis fordeles store Mængder af Elektricitet; imellem saadanne over- eller underjordiske Vandmasser og Tordenskyen bliver Spændingen særlig stor, og som oftest søger Lynet netop Vandmassen, naar det slaar ned. Hvis man kjendte Undergrunden tilstrækkelig nøje, vilde man kunne sige med temmelig Bestemthed, hvor i Jorden Lynet vil stræbe hen; hvad for en Vej det saa vilde følge for at naa dette Maal, bestemmes af Mod- standen i det mellemliggende Rum. At Jorden kan udlade en Portion af den fordelte Elektricitet til den oven over svævende Sky, f. Ex. gjen- nem Træer, er let forstaaelig. Træet staar nemlig med sine mere eller mindre saftige Rodder i Forbindelse med den fugtige Undergrund, altsaa rned de Jordlag, hvori Fordelingen særlig sker; Elektriciteten vil derfor strømme op i Træet, gaa ad Saftvejene i Træets Indre, eller gaa langs den fugtige Bark og stige saa højt op i Træet som muligt for at nærme sig Skyen. Er Træet løvklædt, vil Elektriciteten strømme ud i Bladene, særlig samle sig i Bladspidserne og derfra gjennem Luften