Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

26 Mangel paa Omhyggelighed for den, Gang paa Gang bragt den i Miskredit. — Jeg vil nu gaa over til at gjøre Rede for, hvad Er- faringen har lært os m. H. t. Konstruktionen af Lyn- aflederens enkelte Dele, og hvad Erfaringen har svaret paa Spørgsmaalet om, livor stort et Rum en Lynafleder kan beskytte. Lynaflederen har tre Hovedorganer: Jordledningen, den Del, der findes i Jorden, Luftledningen, der fører fra Jorden op til det tredie Hovedorgan: Opstanderen, den Skyen nærmest værende Del af Lynaflederen. Jordledningen. Franklins Lynafleder var ført til Grundvandet, og han fremsætter det som absolut nødvendigt, at Lyn- aflederen er i god Forbindelse med ledende, d. v. s. fagtig Jord. Han fik særlig Lejlighed til stærkt at betone dette, da man sendte ham Beretning om nogle Nedslag i Lyn- afledere, hvorved der havde vist sig en stærk Gnist ved Lederens Fodpunkt, ligesom Jorden var bleven opreven som af et Sprængstof under og omkring Lynaflederen. Franklin udtaler klart og bestemt, at Lynaflederen har ikke været ført dybt nok ned i Jorden, men har staaet i tør Jord. Jordledningen maa være saadan, at Lynet møder mindst mulig Modstand, naar det skal gaa fra Lynaflederen over i Jorden. Ledningen maa føres sikkert ned til de Jordlag, hvori Elektriciteten er fordelt; i modsat Fald risikeres, at Lynet forlader Lynaflederen, og man undgaar vanskelig den voldsomme mekaniske Virkning; Metalstangen kan kun fange Lynet, ikke aflede det til Jorden. Skjent Franklins Anvisning er saa let forstaaelig og selvindlysende rigtig, møder den dog Modstand, ja foi- kastes ligefrem af Enkelte. Endnu den Dag i Dag for- synde mange Installatører sig ved ikke absolut at sørge for, at Lynaflederen har god Forbindelse med den fugtige Undergrund.