Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

33 paa Størrelsen af dennes Tværsnit, om Elektriciteten møder lille eller stor Modstand, og den Varmemængde, der opstaar f Lederen ved Strømmens (Lynets) Gjennem- gang, retter sig helt efter Modstanden; er denne stor, bliver Varmemængden stor, og omvendt. Sender man den samme Strøm gjennem to lige lange Stænger af samme Metal, men den ene Stang har et Tværsnit dobbelt saa stort som den andens, vil der i den tynde Stang opstaa dobbelt saa megen Varme som i den tykke. Imidlertid er den Strom, der opstaar, naar Torden- skyens Elektricitet forener sig med Jordens, af en egen Art. Den er for det Første højspændt; derer en umaade- lig Spændingsforskel tilstede mellem de to Elektriciteter, naar de have Kraft til at bryde Luftens Modstand. For det Andet varer Strømmen (Lynet) kun et -Øjeblik. En saadan momentan, højspændt Strøm har til For- skjel fra almindelige jævne Strømme nogen Lyst til sær- lig at bevæge sig paa Overfladen. Det er en Oplysning, man har faaet gjennem fine Forsøg. Men den har ikke stor Betydning for Praxis; der er ingen Grund til at forarbejde Lederen saaledes, at den faar størst mulig Overflade, det er langt vigtigere at give Lederen en saadan Form, at den er let at anbringe, og at den er holdbar. Der er alligevel flere Ting, der maa tages Hensyn til, naar man ønsker at faa Rede paa, hvor svær f. Ex. en Jernledning skal være for at gjøre samme Tjeneste, som en given Kobberledning. Omstaaende Tabel indeholder i den første Rubrik nogle Tal, der angive den Varme, der frembringes af den samme elektriske Strøm i lige lange og lige tykke Stænger af forskjellige Metaller. Tallene ere saaledes at forstaa, at den Varmemængde, der frembringes i Sølvstangen, er kaldet 1, og Varmemængderne i de andre Stænger ere opgivne i Forhold dertil; f. Ex. for Jerns Vedkommende ser man, er den frembragte Varmemængde 6 Gange saa stor som hos Kobberet eller Sølvet.