Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

42 Franklin, der var bekjendt med denne Anordning, har ikke omtalt den i sine Skrifter. Rimeligvis har han anset det for temmelig ligegyl- digt, hvad enten man havde en enkelt eller en sammen- sat Spids; og deraf kunde man maaske være berettiget til at slutte, at han ikke har lagt paa langt nær saa stor Vægt paa Spidsens «afledende» som paa Spidsens «til- trækkende» Evne. Op gjennem Tiderne er det stadig gaaet i den Ret- ning, at man har lagt mindre og mindre Vægt paa Spidsens < afledende» Betydning. Betragter man en Torden- sky og iagttager, at den kan udsende det ene kraftige Lyn efter det andet raed umaalelig smaa Tidsmellemrum, saa forstaar man, at den Elektricitetsmængde, der kan strømme ud af nogle Spidser, er som en Draabe i Havet overfor Skyens (en løvklædt Skov kan maaske gjennem sine Millioner af Bladspidser tilstede en Udladning, der i kort Tid forrnaar at neutralisere Skyen). Naar man i vore Dage hører de sammensatte Spidser saa stærkt anbefalet, er det ikke, fordi Erfaringen har over- bevist os om deres Nytte; man kan undertiden høre Fabrikanter fortælle, at det er paa Grund af nye viden- skabelige Forsøg, de særlig anbefale denne «nye» An- ordning. Men i Virkeligheden er der ingen Anledning til at bekoste disse dyre Indretninger, som have været prøvede i over Hundrede Aar, uden at man har kunnet paavise deres praktiske Betydning. Spidsens «tiltrækkende» Evne har derimod mere Interesse. Til Tider har man forkastet Anvendelsen af en Spids, fordi den havde Tiltrækningskraft for Lynet; til andre Tider har man bebrejdet Spidsen, at dens Tiltræk- ningskraft var for ringe, og man har valgt at lade Op- standeren ende i en Kugle, som skulde virke bedre. En Englænder ved Navn Wilson fraraadede allerede 1764 at anvende Spidser. Han anstillede i Pantheon i London en Række Forsøg, der viste, at i adskillige Tilfælde tiltrækker en tilspidset Stang den elektriske Gnist i større Afstand