Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

43 end en afstumpet. Særlig mente han at have iagttaget, at dette navnlig gjaldt, naar Stangen, som skulde optage Gnisten, var daarlig afledet til Jorden. Han mener, det er hejst betænkeligt, at Lynet altsaa ligefrem tiltrækkes af Spidsen. De Allerfleste ville imidlertid ved nærmere Eftertanke sikkert komme til den modsatte Anskuelse. Er der virke- lig Betingelser for et Nedslag, maa man da ønske, at Lynaflederen besidder en saa stor Evne som mulig til at fange Lynet. Wilsons Betænkeligheder vinde heller ikke stor An- klang. I vore Dage er Forholdet tværtimod dette, at de, der holde stærkt og ubetinget paa Spidsen, gjore det ude- lukkende, fordi de ere enige med Franklin i, at Spidsen har en betydelig Tiltrækning for Lynet. Tyskeren Prof. Holtz, der har Æren cif at have sat Lynafledervæsenet i Slesvig og Holsten i et rationelt System, og hvem vi skylde mange gode Oplysninger, hentede fra hans næsten utallige Undersøgelser af Lyn- afledere, holder ubetinget paa den enkelte Spids, netop fordi han tror paa, at den forstørrer Slagvidden. Forsøg og Erfaring have dog hidtil ikke med Be- stemthed kunnet afgjøre, om Lynet hellere søger en spids eller en stump Lynafleder; derfor tillægger man ikke Spidsen nogen Hovedbetydning og ofrer ikke mange Penge paa den. Derimod er det nødvendigt, at Lynaflederen foroven sikres imod, at Lynet smelter den. Der sker en stærk Opvarmning paa det Sted, hvor Lynet slaar ind i Aflederen; vilde man derfor lade denne ende i en Jern- eller en svag Kobberspids, skete der en Smeltning ved det første Ned- slag, og Luften vilde meget hurtig ilte den smeltede Spids, saa Lynaflederens Top ikke længere blev metallisk. Man anbringer derfor, som omstaaende Tegning viser, en stærkt bygget Spids paa Opstanderen. Spidsen bør være af Kobber, og dens Højde skal være det Halve af Grundfladens Diameter. For at sikre det Yderste af