Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

53 aflederen i stor Miskredit hos mange fornuftige og oplyste Mennesker. Jeg kan ikke noksom lægge Vægt paa den umaadelig store Betydning, det har, at Bygningens Ejer eller Beboer stadig kan efterse Lynaflederen, at han uden synderlig Vanskelighed kan besigtige og beføle den Del af den, der er oven Jorden — forudsat selvfølgelig, at ban har fuld Forstaaelse af dens Virkemaade og Kjendskab til dens Bygning. I Grunden faar man ikke fuld Tilfredsstillelse af sin Lynafleder, naar den staar som et utilgjængeligt, halvvejs fremmed Apparat; man maa sætte sig i et mere fortroligt Forhold til den. Derved vil ogsaa Faren for, at en Beskadigelse af den skal gaa ubemærket hen, for- svinde; i det Hele ville mange Hindringer for en almindelig Udbredelse af Lynafledere dermed være ryddede af Vejen. Man bør altsaa holde sig til middellange Opstandere; som normal Længde kan opgives 12 Fod; over 16 Fod bor man ikke gaa. Med denne Indskrænkning af Op- standerens Højde kan der almindeligvis kun være Tale om at anbringe disse paa selve Bygningen. Den ikke ualmindelige Freragangsmaade at fastgjøre Opstanderen paa en fritstaaende Stang falder dermed bort, medmindre en Opstander, anbragt paa denne Maade, kan tjene til at udfylde et System af andre, opsatte paa tæt til hinanden stødende Bygninger. Kan en Bygning ikke sikres ved en enkelt Opstander, men kræver flere, da er det af stor Vigtighed at faa disse anbragte paa rette Maade. Skal der f. Ex. to til, saa maa man ikke tildele den ene Bygningens Halvdel og den anden Resten; de to Opstandere skulle nemlig virke sammen. x Et Exempel oplyser simplest dette Forhold. Den skema- tiske Tegning (Fig. 16) viser en Bygning 100 Fod lang. Møn- ningen er 76 Fod. Paa den er anbragt to Opstandere 12 Fod li øje i Afstanden 12 Fod fra Mønningens to Endepunkter. Herved komme begge Gavle til at ligge i «Kegle 1». Hele Husmønningen ligger imidlertid ikke i «Kegle 2», som