Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
den andens Tilstedeværelse. For det imellem hver Væg og
dennes Glideflade indesluttede Jardprisme vil nemlig da de
ovenfor fundne indre Tryk virkelig repræsentere Løsningen,
idet Betingelserne langs hele Begrændsningen ere opfyldte.
De to isostatiske Planer gjennem ethvert Punkt af Væggene
maa altsaa træffe Jordoverfladen imellem dem. — Er Af-
standen imellem Murene derimod mindre, kan Trykket paa
hver især tilnærmelsesvis bestemmes af den Del af Brud-
prismet, som indesluttes imellem dem.
Jordoverfladen kan dernæst ogsaa være krum ellei’
brækket i Stedet for plan i det uendelige, men den for-
udsættes dog stadig cylindrisk med Frembringerne parallele
med Væggens Længderetning. Er imidlertid den ved Muren
nærmestliggende Del deraf plan, og findes intet Knæk i
Profilet før hinsides Skjæringslinien mellem denne Plan og
den ved det foregaaende bestemte Glideflade gjennem Væg-
gens Fod, saa gjælder atter her for Brudprismet de ovenfor
fundne Resultater, og Trykket faas altsaa uafhængigt af de
fjernere liggende Forandringer i Overfladen. Er dette der-
imod ikke Tilfældet, kan Terrainfladen tænkes reguleret,
saa at det bliver det, eller man benytter den ældre Theori,
der navnlig ved Hjælp af Rebhann’s Construction temmelig
let vil føre til Maalet.
Er Væggen ikke plan, men sammensat af flere plane
Elementer, der hvert for sig opfylder de fornødne Betingelser,
kan Theorien anvendes paa hvert især af dem. I modsat
Fald kan Rebhann’s Construction, som tidligere anført, føre
til en Tilnærmelse.
Er endelig Jordoverfladen belastet, og er den
plan samt Belastningen ensformig, kan de udviklede Formler
let udvides til ogsaa at gjælde derfor. Betegnes nemlig
Belastningen pr. vandret Arealenhed ved q, saa vil Trykket
deraf paa en med Overfladen parallel Plan være lodret og
i Størrelse lig o cos co, saa at dets Normal- og Tangential-
Composant ere henholdsvis q cos2 co og o cos co sin co. Heraf
i Forbindelse med (41), (42) og (53) vil fremgaa, at Form-
lerne (53), (54), (59) alle kunne benyttes i dette Tilfælde,
naar blot overalt co d erstattes af c5 d o og co l af c~) l -|-
Det resulterende Tryks Angrebspunkt vil her
cos (e — co)
ikke ligge i | af Væggens Højde fra dens Top, men i en