Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

106 langs den raaalt Afstand derfra, £, der ligesom selve Trykket faas ved Integration o: tö cö L2 2 o L cos co cos (fi — co) sin s cos (c — co) sin (c — oo 4~ <Pi) 2 cö L2 cos (e — co) 3 q L cos oo S co © Qj CD + sJS Co O c© . . .(63) idet L betegner Væggens hele Udstrækning fra dens Top til dens Fod. Den første (63) vil kunne udledes af (61), naar deri co ombyttes med: 1 CO i +Le. w h 1 -f- tg £ tg oo analogt med, hvad den ældre Theori vilde give. — Naar derimod ikke Overfladen er plan eller Belastningen ensformig, kan denne paa hvert Punkt deraf reduceres til en Jordsøjle, der afsættes lodret op fra Punktet, og om det saaledes dannede nye Overfladeprofil gjælder da det ovenfor sagte. Man kan ogsaa ganske vende tilbage til den ældre Theori og betragte Brudprismet med dets Belastning som et Hele, men i begge Tilfælde faas kun en temmelig raa Tilnærmelse. For at danne sig en mere exact Forestilling om Ind- flydelsen af et uregelmæssigt Overfladeprofil eller af en Jordbelastning paa Overfladen maa man betragte Trykkets Fordeling paa det Underlag, som bærer en given Jordmasse. Ligesom i det hele taget de indre Ligevægtsforhold i Massen vil ogsaa denne Fordeling i høj Grad afhænge af Delenes indbyrdes Ordning. Antages imidlertid Partiklerne alle sphæriske eller ellipsoideformede, ligestore og ordnede som i en Kuglestabel, saa vil Trykkene imellem dem overalt have samme constante Heldning. Er nu Jordlegemet et uendelig langt, tresidet Prisme, hvis to Sidefladers Heldning mod Horizontalplanen er Fric- tionsvinklen, saa vil Vertical trykket være ensformig fordelt over Underlaget, medens Horizontaltrykket paa dette vil aftage fra Siderne ind imod Midten, hvor det er Nul (jvnf. S. 18). Er Profilet af Jordprismet derimod trapezoidalt med en vandret Flade foroven og de to Sideflader parallele med de naturlige Skraaninger, saa vil Verticaltrykket voxe