Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

6 nede fra hinanden, at Tiltrækningen mellem deres respective Atomer er forsvindende. Og for de i Naturen forekom- mende Jordarter gjælder dette i endnu højere Grad, idet deres mindste Dele ere endelige Legemer, der kun paa enkelte Punkter kunne berøre hinanden. I Jordtrykstheorien spiller derfor denne Kraft kun en underordnet Rolle. Den optræder i Almindelighed som en med Forskydningsmod- standen ved de faste Legemer analog Reaction og maa følgelig, som det er bekjendt fra Elasticitetstheorien for disse, være proportional med Arealet, langs hvilket For- skydningen sker, men i det væsentlige uafhængig af Trykket vinkelret derpaa; det er imidlertid indlysende, at dette netop ved Jordarterne ifølge det ovenfor bemærkede kun kan være en første Tilnærmelse, idet et forøget Tryk, hvorved de enkelte Partikler bringes i nærmere Berøring med hinanden, comprimeres eller maaske knuses, saa at Atomernes indbyrdes Afstand formindskes, nødvendigvis i en væsentlig Grad maa forøge Sammenhængen. Friction og Cohæsion passive Kræfter i Modsætning til Elasticiteten. § 4. Cohæsionen, o: den indre Modstand ved de løse Systemer, og Elasticiteten, som den benævnes ved de faste Legemer, er altsaa i Virkeligheden den samme Kraftytring; men ogsaa Frictionen, som fremkommer ved Bøjning og Sønderbrydning af de smaa, elastiske Ujevnheder i Lege- mernes Overflader, maa siges at være af samme Natur. Det er Kræfter, der oprindelig kaldes til Live som Mod- stande og med et ikke større Beløb end netop fornødent for Ligevægt, men som engang fremkaldte og ikke over- vundne ogsaa kunne optræde som active, virkende til at bringe Delene tilbage til den oprindelige Ligevægtstilstand. Cohæsionen og Frictionen maa imidlertid dog betegnes som passive Kræfter, forsaavidt overhovedet dette Begreb skal svare til en i Naturen existerende Realitet og ikke blot er en videnskabelig Abstraction. Ved enhver nok saa lille endelig Bevægelse vil nemlig den første paa Grund af den korte Afstand, indenfor hvilken dens Virkning er følelig, og den anden, fordi dens Maximalbeløb som Følge af