Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
sidige Tiltrækning imellem alle Partiklerne. For saa vidt
er imidlertid Winkler’s Paastand berettiget, som det ikke
gaar an at antage begge Kræfterne virkende med deres
største Beløb samtidig. Frictionen er kun Maximum under
Bevægelsen, eller naar denne netop er i Færd med at ind-
træde, men det er ingenlunde sikkert, at ikke Cohæsionen
allerede forinden har naaet sit Maximum og atter er af-
taget, idet Afstanden imellem Atomerne har overskredet
den Værdi, der svarer til den størst mulige Tiltrækning;
dette vil dels afhænge af denne Afstands Størrelse, dels af
Ujevnhedernes Dimensioner og Elasticitet, altsaa af Lege-
mernes physiske Egenskaber og Overfladernes Natur, og dels
endelig af Trykket, der bringer Ujevnhederne i Indgribning.
Af Hensyn til det ovenstaaende vil det utvivlsomt i
Heglen være tilraadeligt kun at gjøre Hegning paa Fric-
tionen. Det eneste, man med Vished kan sige, er nemlig,
at, for at en endelig Bevægelse overhovedet skal kunne
linde Sted, maa den forskydende Kraft være større end det
største af de to Kræfters Maximalbeløb; og medens ved de
faste Legemer Sammenhængskraften er den væsentligste og
derfor alene betragtes dér, vil ved Jordarterne i Alminde-
lighed Frictionen være den langt overvejende. Hertil
kommer imidlertid ogsaa, at om end Cohæsionen i visse
Jordarter, navnlig i fugtigt Ler, kan være temmelig be-
tydelig, vil den dog efterhaanden let tilintetgjøres ved
Luftens og Vejrligets Virkning, og maaske ikke mindst
ved Temperaturforandringer og Frost.
Frictionens største Beløb.
§ 6. Frictionens største Beløb vil bero paa, om det
er den statiske eller dynamiske Form af denne, man har
at gjøre med. Vel maa ved et Jordværk i Ligevægt Be-
vægelse overhovedet ikke indtræde, men ved det mindste
Stød eller den mindste Rystelse af to Legemer, der berøre
hinanden, vil Frictionen imellem dem gaa over fra den
første til den sidste Form, idet Ujevnhederne udløses noget
af deres Indgribning. Da den dertil ogsaa under Bevægelsen
er mindre end under Hvile, maa Ligevægten for at være
stabil, nødvendigvis være baseret paa en Værdi deraf, som