Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
er mindre end eller i det højeste lig den dynamiske Fric-
tions Maximurasbeløb. Og da dette desuden for en bestemt
Hastighed kan angives med større Sikkerhed end det til
Hvile svarende Beløb, er det i hvert Fald altid det sikreste
at holde sig dertil.
Frictionens virkelige Beløb.
Prineipet af den mindste Modstand.
§ 7. Hvor stor iøvrigt Frictionen i hvert enkelt Til-
fælde virkelig er, har først Moseley og efter ham Rankine
og Scheffler søgt at bestemme ved Hjælp af et nyt Theorem,
kaldet Prineipet af den mindste Modstand.
I dets af den sidste modificerede og mest fuldkomne
Form kan dette udtrykkes saaledes:1) Naar et System af
Kræfter er i Ligevægt, og deriblandt findes et Antal Reac-
tioner, saa ville deres paa Resultanten af alle de active
Kræfter vinkelrette Composanter være saa smaa, som de for
Systemet iøvrigt gjældende Betingelser tilstede det. I alle
de for Anvendelserne vigtigere Tilfælde kan det samme om-
skrives til, at Vinklerne mellem Reactionerne og Retningen
af de active Kræfters Resultant ville være Minimum.
Prineipet, der dog kun har Betydning ved tre eller
færre ubekjendte Reactioner, idet det i dets Almindelighed
rummer en Ubestemthed, skulde give de virkelig existerende,
ikke de til en Grændse - Ligevægt svarende Tryk. Det
baseres i Virkeligheden paa en Hypothese om en successive
Udvikling af disse og kan let i en lidt ændret Skikkelse
afledes af Gauss’ Tvangslov. 2)
Overført paa Jordtrykstheorien skulde, ifølge de nævnte
Forfattere, dette Princip føre til, at Frictionen langs ad
enhver Flade, hvis Heldning mod Horizontalen er større end
Frictionsvinklen, altsaa blandt andet ogsaa langs en Brud-
flade eller — i Almindelighed — en Beklædningsmur, vil
optræde med sit størst mulige Beløb; thi de active Kræfter
ere Vægte, og Reactionerne maa derfor saa nær som muligt
’) Theorie der Gewölbe, Futtermauern und eisernen Brucken.
Braunschweig, 1857.
2) Tidsskrift for Mathematik 5te Række, 6te Aargang 1888.