Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
være lodrette, o: Heldningen mod Normalen til Understøt-
ningsfladen skulde — under den omtalte Forudsætning —
overalt være lig den til denne svarende Frictionsvinkel.
Det er imidlertid her som overalt ved Theoremets An-
vendelse af den største Betydning at kjende den Maade,
hvorpaa Systemet oprindelig er anbragt i den Stilling, det
har, idet der herved kan være indbragt deri visse indre
Spændinger, hvorved nogle af Reactionerne delvis ere be-
stemte. Betragtes saaledes det kileformige Jordlegeme, som
begrændses af en Beklædningsmurs verticale Bagside og af
en Brudflade i Jordmassen, saa kan det tænkes ført ned
imellem disse paa forskjellig Maade. Er det f. Ex. gledet
ned ad Brudfladen, holdt ind mod denne ved en vandret
Kraft paa den lodrette Flade, vil Trykket paa Muren ogsaa
blive vandret ; er det derimod ført ned langs ad den sidste,
vil Trykket med Normalen paa denne danne Frictionsvinklen,
medens den Kraft, hvormed Jordprismet er blevet holdt ind
derimod, vil bestemme Reactionen fra Brudfladen. Hertil
kommer endvidere, at Jordlegemet ikke er et enkelt fast
Hele, men en Samling af løse Partikler, der hver for sig
kunne være anbragt paa forskjellig Maade, og saaledes bliver
da Spørgsmaalet om Anbringelsesmaaden end mere compliceret.
Det er altsaa ikke nogen tilladelig Conclusion, at
Reactionen overalt med Normalen til Understøtningsfladen maa
danne Frictionsvinklen, og det vil af det foregaaende være
indlysende, at Principet af den mindste Modstand ikke uden
visse Forudsætninger lader sig anvende i Jordtrykstheorien.
Med Hensyn til dets Anvendelse i Hvælvtheorien gjælder
de samme Indvendinger, uagtet her Anbringelsesmaaden lettere
kunde tænkes taget med i Beregning. I Stedet derfor har
man i nyere Tider opstillet Theorien om den gunstigste Tryk-
linie, som antages efterhaanden at indstille sig ved de smaa
Sætninger, som uafbrudt finde Sted i Hvælvingen. Ogsaa
i Jordmassen ville imidlertid saadanne smaa Bevægelser og
Sætninger stadig foregaa, hidrørende fra Stød og Rystelser,
Temperatur- og Fugtighedsvariationer o. desl., og det er
netop ved Hjælp heraf, at man ligeledes i Jordtrykstheorien
kan komme ud over Vanskelighederne. Det er nemlig ind-
lysende, at disse Smaabevægelser af Delene efterhaanden
ville ophæve de Initialspændinger, der muligvis ved Systemets
Anbringelse oprindelig kunne være indbragt deri, og forsaavidt