Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

Forskjellige Egenskaber ved Jordarterne. Mindste Volumen. § 11. Ethvert løst System, bestaaende af uelastiske eller kun lidet elastiske Partikler uden Cohæsion og Fric- tion, vil, udsat for tilstrækkelige Kysteiser, efterhaanden ordne sig, saa at det indtager Minimum af Volumen. Det vil derfor i denne Tilstand karakteriseres ved en Egenskab, som man har kaldet Udvidetilbøjelighed (dilatancy), og som ytrer sig ved, at Systemet ved en hvilken som helst Formforandring, saa længe det blot bibeholder sin (konti- nuitet og de ydre Partikler ikke omordnes i Forhold til hinanden, altid vil voxe i Volumen, idet Mellemrummene imellem Delene forøges. Det er Partiklernes Størrelse og Form, der betinger, hvor store Tomrummene i Massen ville være, naar den saa- ledes i sin mest comprimerede Tilstand er saa tæt som muligt, og Spørgsmaalet staar derfor i nær Forbindelse med den Undersøgelse, der ovenfor (§ 9) blev anstillet af Hensyn til Frictionsvinklens Maaling. Tilstanden maa svare, til en under de foreliggende Forhold mulig fuldkommen stabil Ordning. Ganske vist forudsættes foreløbig ingen Fric- tion at være til Stede imellem Partiklerne, men imellem de yderste af disse og den omgivende Masse (f. Ex. Underlaget) maa en saadan Kraft kunne optræde, som er i Stand til at holde dem i deres indbyrdes Stilling. Exempelvis kan nævnes, at den i § 9 betragtede stabi- leste Ordning af en Samling ligestore Kugler netop er den, der vil svare til Minimum af Volumen. Naar Kug- lerne ordnes efter Trekantstallene i en tresidet Pyramide,