Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
mindre da M F halveres af A E, maa Forsøget gjentages
med et nyt, valgt E.
Ved Bestemmelsen af Angrebspunktet for det resul-
terende Tryk, P, gaar Rebhann ligesom Prony og Fran^ais
ud fra, at indtil en vis Højde, Cohæsionshøjden h, udøver
Jorden intet Tryk paa Muren. Momentet af P med Hensyn
til Punktet A faas derefter ved Integration af de elemen-
tære Tryks Momenter, idet denne foretages fra det i Dybden
h under Jordoverfladen liggende Punkt af Muren indtil dens
Fod A. Er A B plan og altsaa P tilligemed alle de ele-
mentære Tryk dp parallele, og betegnes Højden af P’s
Angrebspunkt over A ved e, Dybden af dp’s under B ved
x, samt Højden af A B ved H, saa faas:
P e = i (H — x) d p — I pd x
*' h h
Er tilmed Jordoverfladen vandret, og regnes Frictionen
langs Muren forsvindende o: ^ = 0, saa vil (3) og (4)
give:
P = c H (H — A), p = c x (x — h)
, T - 1 ---- (« r ,
hvor c = 4 a), see e. -—;-—----—Indsættes aisse Ud-
" 1 + szn (a — é)
tryk i det ovenstaaende, og udføres Integrationen, Andes:
‘ A
Navier havde fundet det urigtigt at foretage Integra-
tionen fra h af, idet han antog de elementære Tryk for
x < h dels positive, dels negative, saa at deres Resultant
vel er Nul, men Momentsuinmen ikke forsvindende, og lige-
som Coulomb integrerede han derfor imellem Grændserne 0
og H. Herved bliver:
Saadanne negative Elementartryk kunne imidlertid ikke godt
tænkes at existere i Virkeligheden, og Rebhann regner
derfor dp lig Nul, saalænge x er mindre end h. Dog kan
der ogsaa imod hans Formel rejses Indvendinger.
En ret anskuelig graphisk Bestemmelse af e faas ved
Construction af Integralet som et Areal, dannet af Kurven,