Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

I fe 42 som er Frictionsvinklens Maximalbeløb, saa forudsættes alle i denne Plan virkende Elementartryk indbyrdes parallele og alle dens Elementer samtidig i Grændseligevægtstilstanden; men denne Betingelse finder han kun opfyldt, naar Jord- overfladen er plan. Endelig ere Glidefiaderne ikke rigurøst Planer. De paa disse Forudsætninger udviklede Formler ere derfor kun mere eller mindre grove Tilnærmelser. At nævnes fortjene endnu følgende, tildels empiriske, nyere Theorier. Lagrené1) finder Trykket paa en heldende Mur for vilkaarligt heldende Jordoverflade som Resultanten af det, der virker paa en vertical Plan gjennem Bagvæggens Fod, og Vægten af Jordprismet imellem denne Plan og Muren. Han gaar herved ud fra, at Trykket paa en vertical Plan er parallel med Jordoverfladen. Gobin2) anser det sidste for urigtigt. For vilkaarligt heldende Jordoverflade antager han Trykket paa en vertical Væg normalt paa denne, idet Jorden i første Øjeblik for- udsættes ikke at have nogen Tilbøjelighed til at glide langs den, men vel langs ad Brudplanen, der bestemmes ved Coulomb’s Princip om Prismet af størst Tryk, idet dog Cohæsionen medtages i Beregningen. Saasnart imidlertid Kantringen er begyndt, saa at Glidning virkelig finder Sted langs Muren, regner han med Navier en Friction virkende langs denne lig Frictionscoefficienten Gange det fundne Normaltryk. Han begaar herved øjensynlig en Fejl, idet de paa Jordprismet virkende Kræfter ikke mere kunne være i Ligevægt, naar en saadan Friction indføres, uden at Nor- maltrykkets Beløb forandres. For en heldende Mur, ved hvilken Verticalplanen gjennem Bagvæggens nederste Kant ligger i Jordlegemet, benyttes Lagrené’s Fremgangsmaade, idet blot Trykket paa denne Verticalplan regnes horisontalt. For en Mur med Heldning til den modsatte Side, under Vinklen e mod Verticalen, regnes Trykket virkende horisontalt og i Stør- relse lig det paa en lodret Mur af samme Højde multipli- ceret med 1 — tg s tg a, hvor a er Frictionsvinklen i Jorden. *) Ann. des ponts et chaussées, 1881, 2. 3) Do. do. do. , 1883, 2. p i