Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

51 skal undersøges. Naar tiere Forfattere, blandt andre Wein- garten og Rebhann, saa stærkt fremhæve, at Trykket imod Muren maa være det samme, hvilken Brudfladen end er, saa er dette aldeles ikke umiddelbart indlysende. Meget snarere vil der til hver Brudflade svare et forskjelligt Tryk, afhængig af den deri virkende Friction og Cohæsion, som Partiklernes indbyrdes, ved Fladens Dannelse forandrede, Ligevægtstilstand bestemmer, og af Modtrykket fra den under Murens Fodpunkt liggende Jordmasse. De omtalte Forfattere gaa imidlertid ud fra, at dette Modtryk stedse er Nul, og under den Forudsætning er deres Ræsonnement fuldkommen rigtigt; Murens Reaction maa nemlig holde et hvilket som helst, ved et tænkt Snit i Jordmassen afskaaret, Prisme i Ligevægt, altsaa ogsaa det af Coulomb’s Brudplan begrændsede. Men i Virkeligheden er Jordprismet paavirket af 4 Kræfter, nemlig dets egen Vægt, Reactionerne fra Muren, Skillefladen og endelig den gjennem dets nedre Kant fra den underliggende Jordmasse, og er de tre første af disse givne, saa kan endnu den sidste tindes, saaledes at Ligevægten er etableret. Det er derfor neppe muligt at angive, hvor stort det virkelige Tryk er, har det et Øjeblik en Værdi, er denne i det næste en anden, og det eneste sikre er følgelig at være beredt paa ‘de uheldigste Forhold. Coulomb’s Princip er altsaa for saa vidt med en redactionel Ændring fuldkommen berettiget, idet det ikke bestemmer Trykket som det er, men som det i det højeste kan være, og det er dette, som man ved Beregningerne er nødt til at lægge til Grund. Mere formel Betydning har ogsaa den af Boussinesq1) fremsatte Indvending, at det af Coulomb bestemte Brudplan ikke svarer til et egentligt Maximum af Trykket, idet det samme Tryk vil faas for et hvilket som helst afskaaret Prisme større end det Coulomb’ske, naar det ved en Skilleplan kan dele sig i dette og en Rest, som bæres af Frictionen. Ogsaa med Hensyn til Retningen af de to Composanter, hvori Brudprismets Vægt decomponeres, kan der rejses Tvivl. Betragtes imidlertid Systemet i dets Grændseligevægtstilstand, idet Muren netop er i Færd med at bevæge sig og et Jord- prisme med at glide ned, saa er det rigtigt langs dette l) Comptes rendus, t. 98, 1884. 4^ *