Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

50 paa hvert Sted af Skillefladen maa være kaldt til Live med deres størst mulige Beløb. — Hvad nu den anden af de to fundamentale Hypotheser, Coulomb ’s Princip, angaar, saa ere de Indvendinger, der kunne rejses imod dette, tildels af en mere formel end egentlig reel Natur. Da det ogsaa er ved Hjælp deraf, at Antagelsen om Brudfladens Form begrundes i det specielle Tilfælde, hvor noget saadant er muligt, saa indses det, at de ældre Jordtrykstheorier i Virkeligheden hvile paa dette ene Princip, hvis Berettigelse det derfor er af Betydning at undersøge. Enhver Jordart vil for en kortere Tid, naar Delene ere ordnede paa en vis Maade, og den ikke udsættes for Rystelser og Stød, kunne holde sig under en hvilken som helst Skraaning stejlere end den naturlige, navnlig naar Cohæsionen ved særegne Forhold forøges, f. Ex. ved at Fugtigheden i Mellemrummene fryser. Hertil bidrager til- dels Partiklernes egen Natur, idet de i Virkeligheden ere elastiske og derfor kunne ændre Form, saa at de f. Ex. trykkede kileformede danne fuldkomne Hvælvinger. Paa samme Maade kan der i Jordmassen bag Beklædningsmuren danne sig alle mulige Brudflader, efter hvilke Udskridning vilde finde Sted, og ved hvis Dannelse Jorden først vil kunne udøve Tryk imod Muren, idet den som et System af Partikler er at betragte som uelastisk. For at kjende det virkelige Tryk paa Muren i et givet Øjeblik og altsaa den øjeblikkelige Brudflade, vilde det være nødvendigt at kjende den indre ligevægtstilstand imellem Smaadelene paa det Tidspunkt. Thi Partiklerne udvide sig med Varmen, trække sig sammen med Kulden, ændre Cohæsion, Form, Fugtighedstilstand o. s. v., kort sagt en Jordmasse kan opfattes som et System, hvis Dele uafbrudt ere i Bevægelse. 1 Virkeligheden er det imidlertid slet ikke dette, man behøver at kjende. Saasnart man nemlig har gjort sig klart, at Trykket, som Muren har at mod- staa, uafbrudt varierer, indses det ogsaa, at det kun gjælder at sikre sig, at den kan udholde dette i det uheldigste Til- fælde, og derfor er det, at man maa beregne den af Trykket, svarende til det Coulomb’ske Prisme, naar Glidning eller Knusning af Materialet skal undersøges, men ved det Prisme, der giver Maximum af Moment, naar det er Kantring, der MiMHd