Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
der foregaa en Glidning af Jorden, enten efter en Skille-
flade i denne, idet de ved Muren nærmest liggende Dele
følge med ved dens Bevægelse, eller langs Bagvæggen, idet
Jordoverfladen efterhaanden sænker sig ved den.
Frictionscoefficienten imellem Jord og Murværk kan i
Reglen regnes lig den i Jordens Indre. Større kan den i
al Fald ikke regnes, thi er den det, vil et uendelig tyndt
Jordlag fastholdes deraf, og Glidningen vil da foregaa
langs dette.
Det kan lige nævnes, af Lafont har foreslaaet at
regne Frictionsvinklen variabel med Vinklen a mellem
Væggen og vedkommende Elements Bevægelsesretning ved
en Kantring o: tg 92' — cos a tg
3. Jordmassens physiske Constanter: Friction, Cohæ-
sion, Vægtfylde o. s. v. afhænge i høj Grad af den tætte
Lejring og af det historiske Element. Det gjælder derfor
i Praxis at holde sig paa den sikre Side, hverken at regne
Frictionen for stor eller Tætheden for lille, og er Jorden
udsat for mange Rystelser o. desl., bør navnlig Frictions-
coefficienten regnes tilstrækkelig lavt.
Den ideale Masse, som man er nødt til at betragte i
Theorien, forudsættes fuldstændig homogen og bestaaende af
uendelig smaa Dele. Ere disse derimod endelige, som f. Ex.
ved Beregning af Trykket af en Kornmasse i en Silo, faas
kun en temmelig raa Tilnærmelse.
Rebhann har udtrykt Indflydelsen af Stampning af
Bagfyldningen bag en Mur af Højde H ved Relationen:
R ■_ R = G) : co, (1------^7), hvor R og R,, d> og w,
o /c o ic y J o ib o ib
henholdsvis ere Tryk paa Muren og Vægt pr. Cubikenhed
af den løse og af den stampede Masse, og h er Cohæsions-
højden af den sidste.
4. I Grændseligevægtstilstanden, hvor Udskridning er
paa Nippet til at finde Sted, antages alle Partiklerne i
Færd med at glide paa hinanden. En nylig anbragt Jord-
masse, i hvilken Cohæsionen er forsvindende, vil væsentlig
forholde sig paa lignende Maade som tørt og fint Sand.
Men ogsaa senere vil den stadige Vexlen af Temperatur,
Tryk, Fugtighedsgrad, saavelsom Rystelser o. desl. medføre
Forandringer i Delenes Lejring, de ville udvide sig eller