Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

76 trække sig sammen, undergaa Form forandringer og maa derfor være i en uafbrudt Bevægelse imellem hinanden. Den ældre Forestilling, at Brudprismet skulde skride ud som et samlet Hele, er uholdbar, og talrige Forsøg synes at vise, at det virkelig nærmer sig til at desaggre- geres i alle sine Dele. I en Jordmasse med plan Overflade fremgaar det saaledes af Forsøgene, at Overfladen, efter- haanden som Kantringen foregaar, ved Muren vil sænke sig mere og mere fra dennes Krone, og at enhver Partikel i den udskridende Masse tilnærmelsesvis vil bevæge sig i en Ret- ning parallel med Brudfladen og med en Hastighed, som er proportional med dens Afstand fra denne. Deformationen foregaar altsaa i parallele Lag, som glide paa hinanden, indtil den naaer sin fulde Udstrækning, hvor den udskredne Jordmasse nærmer sig til at antage den naturlige Skraa- nings Heldning. I ethvert Punkt af Brudprismet vil følgelig i Grændseligevægtstilstanden for en eller flere bestemte Retninger Maximum af Friction plus Cohæsion være taget i Brug. At dette saaledes kun er paavist experimentalt for den udskridende Del af Massen, ikke for de hinsides Brudfladen liggende Punkter, er af mindre Betydning. Thi de ud- viklede Formler behøve kun at gjælde indenfor Brudprismet, og de ved Integrationen indkomne Constanter bestemmes netop saaledes, at Betingelserne ved dets Begrændsning ere opfyldte. Fundamentalligninger. § 27. For nu ved Hjælp af disse Forudsætninger at udvikle de almindelige Ligninger for den indre Ligevægt i en Jordmasse betragtes et lille retvinklet Parallelopippedum med Kanter dx, dy, dz parallele med Axerne i et retvinklet Coordinatsystem, der for Simpelheds Skyld er valgt saa- ledes, at y-Axen er lodret. Trykket pr. Enhed af Areal paa et vilkaarligt, gjennem Punktet O lagt, plant Element, hvis Normal er N, betegnes ved P; og i Analogi dermed altsaa det paa den ene Sideflade, dy dz, ved P ,, det paa den anden, dz dx, ved P og det paa den tredie, dxdy, ved P. Deres Composanter parallele med Coordinataxerne be-