Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 91 — saaledes at Dybgaaendet ligger mellem største og mindste Dybgaaende. Skibsbunden er ren. De ovennævnte Omstændigheder ere dog ikke gunstigere for Op- naaelsen af en høj Hestekraft og Hastighed, end at de samme Resultater i Reglen kunne opnaas ogsaa paa Togtprøverne, dog er som oftest Kul- forbruget større. Dette vil fremgaa ved Sammenligning mellem de i Ta- bellen i § 70 for Skibenes Modtagelsesprøver opførte Fuldkrafts-Hastig- heder og de i Hovedtabellen for deres Forceringsprøver paa Togterne angivne Hastigheder; disse sidste, saavel som de øvrige Oplysninger om Togtprøverne maa clog kun anses som Gennemsnitsværdier. Give Togtprøverne ikke et tilfredsstillende Resultat, skyldes det i Reglen en eller flere af de nedennævnte Hovedaarsager: 1) Maskinpersonellet mangler Indøvelse ved Fuldkraftsdampning, Dampning ved moderat Gang er ikke tilstrækkeligt for Indøvelsen. Ma- skinens Dampforbrug og Kedlernes Dampydeevne svare ikke sammen; der kan ikke holdes Damp, fordi Fyringen er mangelfuld, eller Lufttilførselen uheldig; Kedlerne ere ikke tilstrækkeligt rensede, Keclelvandet er urent, Fødningen uregelmæssig og Vandstanden for høj eller skiftende saa stærkt, at der dannes vaad Damp, eller Overkog indtræffer o. s. v. 2) Kullene ere af daarlig Kvalitet, ere for smaa eller indeholde mange uforbrændelige Dele; de egne sig maaske ikke for Kedlerne; benyttes fede Kul, kan man ofte ikke holde Damp, og Kulforbruget bliver uforholds- mæssigt stort, fordi Kedlernes Fyrsteder i Reglen ere indrettede for Wales Kul. 3) Kedlerne kunne ikke taale saa stærk en Forcering, som de under- kastedes paa Modtagelsesprøverne (§§ 21 og 65). 4) Modstanden mod Fremdrivning er større; dette kan skyldes, 5) Skibshunden er uren; Modstandsforøgelsen bliver dog af denne Grund i Reglen kun følelig paa Togter af over 1/2 Aars Varighed; at Dybgaaendet, altsaa Deplacementet, er større; den deraf følgende Modstandsforøgelse er i Reglen ikke saa følelig i større Skibe som i Tor- pedobaadene (§ 72), dels fordi de Vægte, som fremkalde Forandringer i Dybgaaendet: Kul-, Vand- og Proviantbeholdningerne, ikke ere en saa stor Procentdel af Deplacementet som i Torpedobaadene, dels fordi Maskinerne have saa store Cylindre, at man kan lade dem udvikle den til Overvindelse af den større Modstand nødvendige Hestekraft, naar blot Kedlerne kunne yde mere Damp; i nyere Skibe med Hurtigkedler ere de næsten altid i Stand dertil, fordi man blot kan forcere dem noget mere; 6) Styrlastigheden er uheldig; er den for lille eller negativ, trækker Skruen Luft til sig eller den slaar op over Vandet, er den for stor, slæber Skibet meget Vand med sig; 7) der er Vind og Sø modsat Fremdrivningsretningen; denne Mod- standsforøgelse føles stærkest i Skibe med højt Overskib og Rejsning;