Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 91 —
saaledes at Dybgaaendet ligger mellem største og mindste Dybgaaende.
Skibsbunden er ren.
De ovennævnte Omstændigheder ere dog ikke gunstigere for Op-
naaelsen af en høj Hestekraft og Hastighed, end at de samme Resultater
i Reglen kunne opnaas ogsaa paa Togtprøverne, dog er som oftest Kul-
forbruget større. Dette vil fremgaa ved Sammenligning mellem de i Ta-
bellen i § 70 for Skibenes Modtagelsesprøver opførte Fuldkrafts-Hastig-
heder og de i Hovedtabellen for deres Forceringsprøver paa Togterne
angivne Hastigheder; disse sidste, saavel som de øvrige Oplysninger om
Togtprøverne maa clog kun anses som Gennemsnitsværdier.
Give Togtprøverne ikke et tilfredsstillende Resultat, skyldes det i
Reglen en eller flere af de nedennævnte Hovedaarsager:
1) Maskinpersonellet mangler Indøvelse ved Fuldkraftsdampning,
Dampning ved moderat Gang er ikke tilstrækkeligt for Indøvelsen. Ma-
skinens Dampforbrug og Kedlernes Dampydeevne svare ikke sammen; der
kan ikke holdes Damp, fordi Fyringen er mangelfuld, eller Lufttilførselen
uheldig; Kedlerne ere ikke tilstrækkeligt rensede, Keclelvandet er urent,
Fødningen uregelmæssig og Vandstanden for høj eller skiftende saa stærkt,
at der dannes vaad Damp, eller Overkog indtræffer o. s. v.
2) Kullene ere af daarlig Kvalitet, ere for smaa eller indeholde mange
uforbrændelige Dele; de egne sig maaske ikke for Kedlerne; benyttes fede
Kul, kan man ofte ikke holde Damp, og Kulforbruget bliver uforholds-
mæssigt stort, fordi Kedlernes Fyrsteder i Reglen ere indrettede for
Wales Kul.
3) Kedlerne kunne ikke taale saa stærk en Forcering, som de under-
kastedes paa Modtagelsesprøverne (§§ 21 og 65).
4) Modstanden mod Fremdrivning er større; dette kan skyldes,
5) Skibshunden er uren; Modstandsforøgelsen bliver dog af denne
Grund i Reglen kun følelig paa Togter af over 1/2 Aars Varighed;
at Dybgaaendet, altsaa Deplacementet, er større; den deraf følgende
Modstandsforøgelse er i Reglen ikke saa følelig i større Skibe som i Tor-
pedobaadene (§ 72), dels fordi de Vægte, som fremkalde Forandringer i
Dybgaaendet: Kul-, Vand- og Proviantbeholdningerne, ikke ere en saa stor
Procentdel af Deplacementet som i Torpedobaadene, dels fordi Maskinerne
have saa store Cylindre, at man kan lade dem udvikle den til Overvindelse
af den større Modstand nødvendige Hestekraft, naar blot Kedlerne kunne
yde mere Damp; i nyere Skibe med Hurtigkedler ere de næsten altid i
Stand dertil, fordi man blot kan forcere dem noget mere;
6) Styrlastigheden er uheldig; er den for lille eller negativ, trækker
Skruen Luft til sig eller den slaar op over Vandet, er den for stor, slæber
Skibet meget Vand med sig;
7) der er Vind og Sø modsat Fremdrivningsretningen; denne Mod-
standsforøgelse føles stærkest i Skibe med højt Overskib og Rejsning;