Maskineriet i Flaadens Skibe

— 115 — og ind paa den skrueskaarne Del af et Metalhylster c. Snittet mellem dette og Møtrikken er stejlt, saa at en lille Drejning af Hylstret, som sidder løst paa Mellemakslen, frembringer en stor Forskydning af Møtrik- ken. Denne, som ved to lange Tappe er forhindret i at dreje rundt sam- tidig med Hylstret, føres rundt af Mellemakslen ved Hjælp af Tappene, der ere anbragte paa en Skive, som er fastkilet til Mellemakslen. Paa Hylstret sidder et konisk Tandhjul, som er i Indgreb med et lignende Tandhjul, der er fastkilet paa en af Styreledningens Aksler E. Paa Hylstrets Ende sidder et Styrerat D. Naar Hylstret drejes rundt, enten med Styrerattet D eller Styreled- ningen E, vil Møtrikken b forskydes langs Hylstret; herved flyttes Kva- dranterne ud af deres Midtstilling, og Styremaskinen vil begynde at arbejde. Gennem Mellemakslen og de to lange Tappe drejes Møtrikken b imidlertid tilbage paa Hylstret, saa at Kvadranterne føres tilbage til Midtstillingen, og Maskinen vil staa stille. For at Maskinen kan vedblive at gaa rundt, f. Eks. naar Roret skal skiftes fra Borde til Borde, maa Hylstret drejes saa hurtig rundt med Styrerattet eller ved Styreledningen, at dets Om- drej ningshastighed bliver den samme som den, der meddeles Møtrikken fra Mellemakslen; Klodserne i Kvadranterne ville da vedblivende holde samme Stilling i disse. Paa Styremaskinen findes et Aksiometer, d. v. s. et Apparat, som viser Rorpindens Stilling. I Fig. 6 bestaar det af et konisk Tandhjul paa En- den af Hoveclakslen C i Indgreb med en Tandsektor, som sidder paa en Tap, der har en Viser; denne vandrer over en Bue, inddelt i det Grade- antal, Roret kan lægges i Borde. Da der paa Styremaskinerne i „Helgoland“ og „Tordenskjold“ findes Haandrat, er, som det vil fremgaa af Fig. 5, Mekanismen i dem noget mere sammensat. Mellem Snækkehjulet, der sidder løst paa Mellemakslen B, og et Støbej emshylster b findes en Keglebremse. Fra Snækkehjulets Nav udgaar en Skive, hvis Omkreds er konisk af drej et, svarende til en lig- nende, indvendig afdrejet Flade paa Hylstret &; dette sidste er ved en Not forbundet til Mellemakslen, men kan forskydes langs denne. Mellem Hyl- strets Ende og et Haandhjul h findes en Skive, saaledes at Hylstret kan trykkes mod Snækkehjulet, naar Haandhjulet, der sidder paa en fra Mel- lemakslens Ende udgaaencle Tap, drejes rundt. Drejes Haandhjulet i den modsatte Retning, saa at de to Kegleflader ikke ligge an mod hinanden, kan Maskinen gaa rundt, — naar man f. Eks. skal varme den? — uaf- hængig af Mellemakslen; eller denne kan drejes, — medens Maskinen staar stille, — naar man skal styre med Haandrattet 1). ' Den lange Metalmøtrik d sidder i denne Styremaskine paa en Aksel g, der bæres i Stativet og drejes rundt af Mellemakslen gennem to Tandhjul; paa Møtrikken findes et neddrejet Bælte til den fra Akslen f udgaaende Gaffel. Møtrikken er udvendig som et Tandhjul med lange Tænder, der