Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 116 — altid ere i Indgreb med et Tandhjul c; dette, som udgaar fra et Nav, der sidder løst paa Hylstret &, drejes rundt enten med Styrerattet C eller Styreledningen, som er i Indgreb med et Kædehjul a. Naar Tandhjulet c drejes en Vinkel, vil Møtrikken d forskydes langs Akslen g; herved flyttes Kvadranterne gennem Gaflen, Akslen f, Armene e og de to Trækstænger; Maskinen vil gaa i Gang, Mellemakslen B vil gen- nem de to Tandhjul dreje Akslen g, hvad der fører Møtrikken d tilbage til Midtstillingen, og Maskinen vil atter staa stille. Omskiftning af Dampgangene ved Skifteglider er benyttet til Gang- skiftning af de fleste nyere Styremaskiner, og disse ere i alt væsentligt som den almindeligt benyttede Dampstyremaskine. I Reglen er anvendt en liggende Maskine, i „Valkyrien“ er benyttet en opretstaaende Styre- maskine med Cylindrene øverst. I dette Skib og i „Iver Hvitfeldt“ over- føres Krumtap akslen s Bevægelse til Hovedakslen A i Fig. 4. I „Hekla“-Klassen (Fig. 1) er Styremaskinen opstillet lige foran for Agterskoddet. A er Krumtap akslen, B Hoveclakslen, C Akslen til Haand- rattet, D Dampcylindrene, E Styrerattet, a Haandhjulet til et Udrykker- tøj, hvormed Snækkelijulet b kan sættes i og ud af Forbindelse med Hoved- akslen, c er Tandhjul mellem Hovedakslen D og Haandratakslen C, og d er Modvirkeapparatets Tandhjul, som altsaa fører Skifteglideren tilbage til Midtstillingen. I „Herluf Trolles“ Styremaskine, der ligesom i „Skjold“ og „Olfert Fischer“ er opstillet helt agterude (Fig. 9) er A Krumtapakslen, B Hoved- akslen og C Akslen til Haandrattet. Ældre Torpeclobaacle („Delfinen“ m. fl.) have et Forror og et Agter- ror; det sidstnævnte har en Rorpind, ofte med en paa denne glidende Muffe til Styreledningen, eller en Kvadrant, hvorfra Styreledningens to Parter gaa forefter til den ved Taarnet opstillede Dampstyremaskine. For- roret kan løftes op i en fra Torpedorummets Bund opbygget Kasse, til det er fri af Bunden, eller det kan nedfires under denne, naar det skal benyttes, ved Hjælp af en Tallie fra Toppen af Stammen til Dækket. Forrorets Rorpind, der viser forefter, er ved en Ledning forbunden med Styreledningen fra Agterroret og bevæges altid med dette. Naar Forroret er nedfiret, følger det Rorpinden, idet en Fjeder paa Stammen griber ind i en Notgang i Pinden. Naar clet er oppe, drejer Rorpinden omkring en glat Del paa Stammen, dersom ikke Forrorets Styreledning er sat ud af Forbindelse med Agterrorets. De i „Delfinen“ og „Hvalrossen“ opstillede af Donaldson konstruerede Styremaskiner (Fig. 8) ligne i deres Virkemaade de sidst omtalte Styre- maskiners, idet Gangskiftningen udføres med en Skifteglider D. Denne bevæges af en lang Møtrik i, som i „Fyens“ Styremaskine. Skifteglideren D findes forneden i Fundamentet; Dampgangen a fører til Hovedglidernes Gliderkasser, Dampgangen b til disse Glideres hule Rum, medens Damp-