Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 116 —
altid ere i Indgreb med et Tandhjul c; dette, som udgaar fra et Nav, der
sidder løst paa Hylstret &, drejes rundt enten med Styrerattet C eller
Styreledningen, som er i Indgreb med et Kædehjul a.
Naar Tandhjulet c drejes en Vinkel, vil Møtrikken d forskydes langs
Akslen g; herved flyttes Kvadranterne gennem Gaflen, Akslen f, Armene e
og de to Trækstænger; Maskinen vil gaa i Gang, Mellemakslen B vil gen-
nem de to Tandhjul dreje Akslen g, hvad der fører Møtrikken d tilbage
til Midtstillingen, og Maskinen vil atter staa stille.
Omskiftning af Dampgangene ved Skifteglider er benyttet til Gang-
skiftning af de fleste nyere Styremaskiner, og disse ere i alt væsentligt
som den almindeligt benyttede Dampstyremaskine. I Reglen er anvendt
en liggende Maskine, i „Valkyrien“ er benyttet en opretstaaende Styre-
maskine med Cylindrene øverst. I dette Skib og i „Iver Hvitfeldt“ over-
føres Krumtap akslen s Bevægelse til Hovedakslen A i Fig. 4.
I „Hekla“-Klassen (Fig. 1) er Styremaskinen opstillet lige foran for
Agterskoddet. A er Krumtap akslen, B Hoveclakslen, C Akslen til Haand-
rattet, D Dampcylindrene, E Styrerattet, a Haandhjulet til et Udrykker-
tøj, hvormed Snækkelijulet b kan sættes i og ud af Forbindelse med Hoved-
akslen, c er Tandhjul mellem Hovedakslen D og Haandratakslen C, og d
er Modvirkeapparatets Tandhjul, som altsaa fører Skifteglideren tilbage til
Midtstillingen.
I „Herluf Trolles“ Styremaskine, der ligesom i „Skjold“ og „Olfert
Fischer“ er opstillet helt agterude (Fig. 9) er A Krumtapakslen, B Hoved-
akslen og C Akslen til Haandrattet.
Ældre Torpeclobaacle („Delfinen“ m. fl.) have et Forror og et Agter-
ror; det sidstnævnte har en Rorpind, ofte med en paa denne glidende
Muffe til Styreledningen, eller en Kvadrant, hvorfra Styreledningens to
Parter gaa forefter til den ved Taarnet opstillede Dampstyremaskine. For-
roret kan løftes op i en fra Torpedorummets Bund opbygget Kasse, til
det er fri af Bunden, eller det kan nedfires under denne, naar det skal
benyttes, ved Hjælp af en Tallie fra Toppen af Stammen til Dækket.
Forrorets Rorpind, der viser forefter, er ved en Ledning forbunden med
Styreledningen fra Agterroret og bevæges altid med dette. Naar Forroret
er nedfiret, følger det Rorpinden, idet en Fjeder paa Stammen griber ind
i en Notgang i Pinden. Naar clet er oppe, drejer Rorpinden omkring en
glat Del paa Stammen, dersom ikke Forrorets Styreledning er sat ud af
Forbindelse med Agterrorets.
De i „Delfinen“ og „Hvalrossen“ opstillede af Donaldson konstruerede
Styremaskiner (Fig. 8) ligne i deres Virkemaade de sidst omtalte Styre-
maskiners, idet Gangskiftningen udføres med en Skifteglider D. Denne
bevæges af en lang Møtrik i, som i „Fyens“ Styremaskine. Skifteglideren D
findes forneden i Fundamentet; Dampgangen a fører til Hovedglidernes
Gliderkasser, Dampgangen b til disse Glideres hule Rum, medens Damp-