Maskineriet i Flaadens Skibe

— 117 — gangen c leder til Spildedamprøret. Figuren viser Apparatet, saaledes som det benyttes, naar man styrer med Haan elkraft (se nedenfor); ved Styring med Damp vil Tandhjulenes og Akslernes indbyrdes Stilling derfor være noget anderledes. Ratakslen B vil da føre Drevet h meel sig rundt; dette Drev er i Indgreb med Tandhjulet i, der tjener som forskydelig Møtrik, idet det kan forskydes i Akslernes Længderetning ved Snittet paa Hoved- akslen C; gennem Vægtstangen ]c og Gliclerstangen Z overføres Tandhjulet i s Forskydning til Skifteglideren D. De to Maskiner virke paa i^runitap- akslen A, som med en Snække og et paa Hovedakslen C fastsiddende Snækkehjul drejer denne Aksel rundt. Paa Hovedakslen sidder en Muffe /; denne vil være i Indgreb med et Tandhjul med Kædeskive d\ fra denne sidste udgaa Rorkæderne. For at holde Ratakslen i Indgreb med Drevet h, findes der over denne en Stopper g, som har et Haandtag udenfor Sta- tivet; stilles Haandtaget lodret, vil en paa Stopperen anbragt Knast kunne passere gennem en Notgang i Stativet; Ratakslen kan nu skydes frem, naar den er inde, drejes Haandtaget, og Knasten vil da forhindre Rat- akslen i at forskyde sig. Udenom Ratakslen B er der en lang, skrueskaaren Bøsning m, der ved en Not og Notgang er tvungen til at dreje rundt med .Ratakslen; under dennes Omdrejning vil den derfor skrues ud af og ind i Stativet, hvilken Bevægelse gennem en Vinkelvægtstang overføres til Aksiometrets Viser n. Nyere Torpedobaade have Sideror, der bevæges samtidigt af den i Agterrummet opstillede Dampstyremaskine (Fig. 7). 1) er Dampcylindrene, A Krumtapakslen, hvis Snække er i Indgreb med Snækkehjulet a paa Hovedakslen B. Paa dennes Ender findes Snækker, der ere i Indgreb med Tandsektorer paa Rorstammerne C. Hovedakslen har stejlt Snit til en lang Møtrik, der har et nedclrejet Bælte til den gaffelformede Ende af en enarmet Vægtstang, hvorfra en Trækstang udgaar til Skifteglideren, der er en Stempelglider. Dampgangene findes i Fundamentpladen. Møtrik- ken drejes, og Skifteglideren flyttes, naar Kædehjulene d og e, hvorom Styreledningen er ført, drejes. Der kan styres saavel fra Taarnet som agter fra, idet den Styreled- ning, som skal benyttes, kobles til den agterste Del af Styreledningen, som gaar ned til Styremaskinen. 92. Styreledningen er i ældre Skibe af Kæde, Stænger eller bøjelig Staaltraad; i Panserskibene lægges de saa langt nede i Skibet, at de ere sikrede mod fjendtlig Beskydning. Paa lige Længder benyttes Trækstæn- ger, ved Ombøjninger anvendes Universalkoblinger, Kæder eller Staaltraad? der føres over Vejviserruller. Hvor nødvendigt er der Strammeapparater- I nyere Skibe benyttes Drejeledninger, bestaaende af Rør og Tandhjul, mellem Styresøjlerne og Styremaskinens Skifteglider. De have de for- nødne Lejer med Smørehuller.