Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 120 —
Snækkehjulet eller Tandhjulet; disse sidde løst paa Hovedakslen, medens
Muffen har Notgang til en Not paa denne. Er Muffen, som i Figuren,
i Forbindelse med Snækkehjulet, arbejder Styremaskinen med Damp;
staar den mellem Snække- og Tandhjulet, kan man røre Maskinen, uden
at Roret følger med; er den i Indgreb med Kloerne paa Tandhjulets Nav,
styrer man med Haandkraft; man kan da med Haandrattet dreje Hoved-
akslen og bevæge Roret; Snækkehjulet staar stille. For at Styreledningen
i sidste Tilfælde kan staa stille, er det ene koniske Tandhjul d indrettet
til Udløsning af Forbindelse med det andet koniske Tandhjul d paa Ho-
vedakslen. Agten for Maskinen findes paa Hovedakslen en Skive med
Hullei til en Vægtstang, hvormed. Akslen kan drejes, naar Mekanismen
skal bevæges, eller der skal gives Roret en bestemt Stilling. Har man
styi st ni c cl Haandkraft og attor skal styre digcI Damp, stilles Ror og Styrs-
ledningen i Midtstilling, forinden Tandhjulene d sammenkobles, og Ud-
rykkermuffen sættes i Indgreb med Snækkehjulet.
Paa „Herluf Trolles-4 Styremaskine (Fig. 9) findes ligeledes en Ud-
rykkermuffe til Udløsning af Snækkehjulet, naar Haandrattet skal benyttes.
Hvoi Haandrattet, som i „Fyen“, er opstillet uafhængig af Styre-
maskinen, farer den ene Part af den tidligere beskrevne Klapløber paa
Rorkæderne fra hver Side op over Ruller til Haandrattet paa Agterdæk-
ket, medens den anden Part ledes under Dækket forefter til Kædeskiverne
paa Styremaskinens Hovedaksel. Skal man styre med Damp, bliver Kæden
til Haandrattet Klapløberens Fastepart; omvendt bliver Styremaskinens
Kæde Fastepart, naar man skal styre med. Haandrattet. Under Dækket
er der derfor over Klapløberens to Parter anbragt stærke Stænger, som
ere forbundne til Dækket og ende i Kløer; paa den Part, som skal være
Fastepart, anbringes den dertil hørende Klo over et af Kædeleddene.
I „Delfinens“ Styremaskine (Fig. 8) er Ratakslen B forskydelig i
Længderetningen; et Drev e, som er i Indgreb med Kædeskivens Tand-
hjul d, ei fastkilet paa Ratakslen, idet denne? naar man skal styre med
Haandkraft, trækkes tilbage (fra Apparatet), saa at den slipper Drevet A,
e gaar i Indgreb med d, medens Muffen f slipper d; dette Hjul kan da
dreje løst paa Hovedakslen C. Drejes Styrerattet E, overføres Bevægelsen
gennem Ratakslen B, Drevet e og Tandhjulet d til Kædeskiven, hvorfra
.Rorkæderne udgaa. Skal man styre med Damp, lægges Roret midtskibs
med Styrerattet E, Haandtaget paa Stopperen g stilles lodret, og Rat-
akslen skubbes ind mod Apparatet, en Knast paa Ratakslen vil da tryk-
kes ind i en Notgang i Drevet h, Drevet e slipper Tandhjulet d, medens
Muffen / griber ind i Tandhjulet d, saa at dette nu følger Hovedakslen C’s
Bevægelse; naar Ratakslen er inde, drejes Haandtaget paa Stopperen g
nedefter.
Paa Siderors-Styremaskinens Hovedaksel B (Fig. 7) findes en Ud-
rykkermuffe b; er denne i Indgreb med Snækkehjulet a, foregaar Styrin-