Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 121 gen med Damp. Man kan som ovenanført enten styre fra et Rat paa Kommandotaarnet for eller fra et Rat paa en Styresøjle, opstillet agter paa Dækket over Styremaskinen. Det første Kats Ledning er ført over Kædeskiven e. Agterrattets over Kædeskiven d. Kædeskiven e kan rykkes ud af og i Indgreb med Kædeskiven d, hvis Nav danner den forskydelige Møtrik paa Hovedakslen B, idet et Haandhjul / liar Snit paa Navet og med en fremspringende Kant griber ind i en af en ti]skruet Plade dannet Rende paa Kædeskiven e. Skal man styre fra Kommandotaarnet, rykkes Kædeskiven e i Indgreb med d, og Rattet agter følger med rundt. Skal man styre agter fra, rykkes Kædeskiren e ud af Indgrebet med d, og Styreledningen til Rattet paa Kommandotaarnet staar stille. Er Styre- maskinen i Uorden, kunne Styrerattene benyttes til Styring med Haand- kraft; i saa Tilfælde lukkes for Dampen, Udrykkermuffen b flyttes ved Drejning af det paa Trækstangen c anbragte Haandhjul i Indgreb med Kædeskiven d’s Nav, og man kan nu ligesom med Damp styre med hvilket som helst af Rattene, idet vedkommende Kædeskive drejer selve Hoved- akslen B rundt; Styreledningen maa altsaa være stærk nok dertil. IX. Krigsskibs-Hjælpemaskineriet 97. Meddelelsesmidler. Til Skibets Bevægelse. Medens Skibets Styring under normale Forhold foregaar fra selve Kommaiiclostedet ved et Styrerat, skiftes Hovedmaskinernes Gang kun rent undtagelsesvis, og da kun i Smaafartøjer (f. Eks. med Petroleumsmotorer) fra dette Steel. Den Kommanderende, paa Kommanclostedet, maa derfor kunne give Ordre til den for Hovedmaskinernes Gang Ansvarhavende og under særlige Forhold til- lige til den ved Styremaskinen Ansvarhavende. De førstnævnte Ordrer gives enten ved Maskintelegraf, Omdrejningstelegraf eller Talerør, sjældnere ved Telefon, og i Reglen er der ved Kommandostedet en Frem- og Bak- viser, som angiver, om Forandringerne i Maskinernes Omdrejningsretning ere rigtigt udførte. 1 Nødstilfælde gives Ordrer vedrørende Styringen enten ved Talerør eller ved Styretelegraf (§ 95), og i Keglen findes der ved Kommandostedet en Rorviser, som angiver, om Ordren er rigtigt udført. Maskintelegraferne have Søjler eller Telegrafkasser ved alle tre Kommandosteder; Ledningerne mellem disse kunne, ligesom Styrelednin- gerne, udløses fra hinanden, dersom en Søjle eller dens Ledning er bleven utjenstdygtig. Fra det nederste Kommandostecl udgaa Ledningerne til Telegraf kasserne i Maskinrummene. Skiverne paa Søjlerne oplyses ved Glødelamper. Maskintelegrafledningen maa passes med særlig Omhu og tilses under Gang mindst en Gang i Etmaalet; hvor nødvendigt er den forsynet med Strammeapparater og beskyttet med Rør eller Skærme. For at man kan være sikker paa, at Klokken i Maskinrummet giver Lyd, bør Maskineriet i Flaadens Skibe. 1 6