Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 122 —
■man altid dreje noget forbi det Felt, som Viseren skal pege paa, og der-
efter dreje tilbage til det rette Felt.
Königs Omdrejningstelegraf (Fig. XXVII, 3) tjener til nærmere at
angive, hvilke Omdrejninger Maskinen skal gaa med, efter at man ved
Maskintelegrafen har givet Ordre til den omtrentlige Kraftudvikling samt
Omdrejningsretningen. Omdrejningstelegraf en bestaar af en Trykmaaler
og Trykpumpe paa Kommandostedet samt en Trykmaaler i Maskinrummet,
alle tre indskudte paa en. med Trykvædske fyldt Ledning; begge Tryk-
maalere ere inddelte i Antal Omdrejninger i Minuttet og den tilsvarende
Hastighed i Knob af Skibet. Efter at man paa Kommandostedet ved en
elektrisk Klokke har givet Signal til Maskinisten om at se paa den i
Maskinrummet værende Maaler, sammentrykkes Trykvædsken med Pum-
pen, til Trykmaaleren paa Kommandostedet viser det Antal Omdrejninger,
Maskinen skal gaa med; Maaleren i Maskinrummet vil da vise det samme
Antal Omdrejninger.
Talerør anbringes i Reglen mellem Kommandostedet og S Bs Maskin-
rum, der er en Slags Centralstation for de Talerør, der vedrøre Maskin-
væsenet. Sædvanligt er der kun ført et stort, 50 til 100mm., Rør til Maskin-
rummet, og de enkelte Kommandostecler have da Mundstykker til Slanger
eller Grenrør, der føre til dette Rør. Fra S Bs Maskinrum udgaar der
mindre Talerør til B Bs Maskinrum, hver Fyrplads og til Styremaskinen.
For at man kan give til Kende, hvilket Talerør man ønsker at tale igen-
nem, kan der enten være sædvanlige Fløjter, med Angiverklapper eller
Stifter indsatte i Mundstykket, eller man benytter elektriske Ringeappara-
ter med Klokker og Glødelamper, som kun tændes ved det paagældende
Talerør.
Sædvanligt benyttes elektriske Frem- og Bakvisere, der have Angi-
vere anbragte enten paa selve Telegrafsøj lerne eller paa Vægge tæt ved disse.
Ved hvert Kommandosted er der en Styresøjle og i Reglen en elek-
trisk Rorviser. Desuden kan der fra Kommandotaarnet være ført en
Styretelegraf til det underste Kommandosted, og en lignende fra Dækket
agter til Styremaskinen.
Styre- og Maskintelegrafledningerne, Hovedtalerøret mellem de øvre
Kommandosteder og henholdsvis det nedre Kommandosted og S Bs Maskin-
rum ere fra Underkant af Kommandotaarnet til Panserdækket førte gen-
nem et Panserrør, for at være nogenlunde beskyttede mod fjendtlig Be-
skydning.
Særligt under Eskadresejlads er det af Betydning, at de to Hoved-
maskiner gaa ens og netop med den Omdrejningshastighed, som svarer til
den opgivne Eskadrehastighed. Alsings Omdrejningsviser (Fig. XXVII, 4)
tjener ikke alene til at vise Omdrejningsantallet, men angiver ogsaa, om
Maskinen har Tilbøjelighed, til i større eller mindre Grad at gaa hur-