Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 123 — tigere eller langsommere end med den fastsatte Omdrejningshastighed. Af tre Keglestubbe, saaledes anbragte, at de have en fælles Tangent, drejes den underste rundt af en Maskinaksel ved en Stang- og Tandlijulsudveksling. Denne Keglestub drejer den mellemste, og denne den øverste Kegles tub rundt. I nye Konstruktioner ere de tre Keglestube erstattede af en lang Kegle. En Lederulle, hvis Spindel foroven bærer et Ur, kan ved en Skyder flyttes op og ned langs Tangenten og stilles ud for en i „Om- drejninger“ inddelt Skala. Sættes Skyderen ud for et bestemt Antal Om- drejninger, vil Lederullen faa en saadan Omdrejningshastighed, afhængig af vedkommende Keglestubs Periferihastighed, at Viseren paa Uret stadig vil pege paa et fast Mærke paa Apparatet, dersom Maskinen nøjagtig gaar med det paagældende Antal Omdrejninger; gaar den hurtigere eller lang- sommere, vil Urets Viser fjerne sig mere eller mindre fra Mærket, og man kan da afpasse Maskinens Gang derefter. Paa Skyderens Stativ findes to Kuller, som give Sidestyr for Urspindelen; bagtil findes i Midten endnu en Rulle, som af en Fjeder trykker Lederullen ind mod Keglen. Ved Hjælp af Omdrejningsviseren kan Maskinpersonalet uafbrudt undersøge, om Maskinen gaar med den rette Gang, men kun ved en paalidelig Hastigheclsmaaler er den Kommanderende i Stand til uafbrudt at iagttage Skibets virkelige Hastighed gennem Vandet. Skønt de hidtil anvendte Hastighedsmaalere endnu ikke have antaget en saa simpel Form, at de kunne benyttes uden at kræve et særligt omhyggeligt Tilsyn, skal dog her beskrives en Konstruktion, der har gjort fortrinlig Nytte til Be- stemmelse af Hastighedsforandringer under de paa Maskinprøvetogterne afholdte Drejnings- og Manøvreprøver. Rungs Hastighedsmadler (Fig. XXXII, 5) har to Rør a og b, som forneden ere omsluttede af et større Rør A, og ere førte noget uden for Skibshunden i Nærheden af Middelspantet; deres yderste Ender udmunde i Skibets Længderetning, det ene (a) forefter, det andet (b) agterefter. Røret A er ført gennem en til Skibsbunden fastboltet Pakdaase 2); skal det trækkes indenbords, lukkes Afspærringshanen paa Pakdaasen, inden Rørets Yderende slipper denne. Rørene a og b ere førte indenbords til to, lidt under Vandlinien op- stillede Vindkedler Vt og Vs, der hver bestaa af to lufttæt samlede Halv- skaale med en mellemliggende Gummiplacle. Aabnes Afspærringshanen m paa Røret a og Lufthanen e paa Trykvindkedlen K, fyldes dennes underste Halvdel under Gummipladen med Vand; aabnes paa lignende Maade Hanerne n og f, fyldes Sugevindkedlen K med Vand over Gummipladen. B er en Differenstrykmaaler, omtrent indrettet som et Aneroidbarometer. Fra Trykvindkedlens Overside fører et Bør c til Rummet bag ved den bølgede Plade i Trykmaaleren, medens Køret d fører fra Suge vindkedlens Underside til Rummet foran den bølgede Plade, hvilket Bum er afspærret