Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 123 —
tigere eller langsommere end med den fastsatte Omdrejningshastighed. Af
tre Keglestubbe, saaledes anbragte, at de have en fælles Tangent, drejes den
underste rundt af en Maskinaksel ved en Stang- og Tandlijulsudveksling.
Denne Keglestub drejer den mellemste, og denne den øverste Kegles tub
rundt. I nye Konstruktioner ere de tre Keglestube erstattede af en lang
Kegle. En Lederulle, hvis Spindel foroven bærer et Ur, kan ved en
Skyder flyttes op og ned langs Tangenten og stilles ud for en i „Om-
drejninger“ inddelt Skala. Sættes Skyderen ud for et bestemt Antal Om-
drejninger, vil Lederullen faa en saadan Omdrejningshastighed, afhængig
af vedkommende Keglestubs Periferihastighed, at Viseren paa Uret stadig
vil pege paa et fast Mærke paa Apparatet, dersom Maskinen nøjagtig gaar
med det paagældende Antal Omdrejninger; gaar den hurtigere eller lang-
sommere, vil Urets Viser fjerne sig mere eller mindre fra Mærket, og man
kan da afpasse Maskinens Gang derefter. Paa Skyderens Stativ findes to
Kuller, som give Sidestyr for Urspindelen; bagtil findes i Midten endnu
en Rulle, som af en Fjeder trykker Lederullen ind mod Keglen.
Ved Hjælp af Omdrejningsviseren kan Maskinpersonalet uafbrudt
undersøge, om Maskinen gaar med den rette Gang, men kun ved en
paalidelig Hastigheclsmaaler er den Kommanderende i Stand til uafbrudt
at iagttage Skibets virkelige Hastighed gennem Vandet. Skønt de hidtil
anvendte Hastighedsmaalere endnu ikke have antaget en saa simpel Form,
at de kunne benyttes uden at kræve et særligt omhyggeligt Tilsyn, skal
dog her beskrives en Konstruktion, der har gjort fortrinlig Nytte til Be-
stemmelse af Hastighedsforandringer under de paa Maskinprøvetogterne
afholdte Drejnings- og Manøvreprøver.
Rungs Hastighedsmadler (Fig. XXXII, 5) har to Rør a og b, som
forneden ere omsluttede af et større Rør A, og ere førte noget uden for
Skibshunden i Nærheden af Middelspantet; deres yderste Ender udmunde
i Skibets Længderetning, det ene (a) forefter, det andet (b) agterefter.
Røret A er ført gennem en til Skibsbunden fastboltet Pakdaase 2); skal
det trækkes indenbords, lukkes Afspærringshanen paa Pakdaasen, inden
Rørets Yderende slipper denne.
Rørene a og b ere førte indenbords til to, lidt under Vandlinien op-
stillede Vindkedler Vt og Vs, der hver bestaa af to lufttæt samlede Halv-
skaale med en mellemliggende Gummiplacle. Aabnes Afspærringshanen m
paa Røret a og Lufthanen e paa Trykvindkedlen K, fyldes dennes underste
Halvdel under Gummipladen med Vand; aabnes paa lignende Maade
Hanerne n og f, fyldes Sugevindkedlen K med Vand over Gummipladen.
B er en Differenstrykmaaler, omtrent indrettet som et Aneroidbarometer.
Fra Trykvindkedlens Overside fører et Bør c til Rummet bag ved den
bølgede Plade i Trykmaaleren, medens Køret d fører fra Suge vindkedlens
Underside til Rummet foran den bølgede Plade, hvilket Bum er afspærret