Maskineriet i Flaadens Skibe

— 127 — 1 og 3), som hindrer, at Taarnet løftes for højt. Ventilspindelen omsluttes foroven af en Gaffel, som bærer to Ruller,, der under Taarnets Drejning rulle paa en til dette befæstet Ring C. Dersom Taarnet ved fortsat Pumpning løftes over den ovennævnte Højde, løftes Overflodsventilen, Væd- sken gaar tilbage til Trykvædskebeholderén gennem Røret d (Fig. 3 og 5 b), og Taarnet synker tilbage til den rette Højde. Ved at lade Taarnet bæres af den hydrauliske Pivot, formindskes dets Modstand mod Drejning til den forholdsvis ringe Kraft, der behøves til at overvinde Gnidningsmodstandene i Pressecylinderen og i Rullemekanismen. Taarnets Drejning sker enten ved Haandkraft eller veel en Elektro- motor, som er opstillet imellem Platformens Top- og Blindplader (M i Fig. 1). Fig. 9 viser Drejemekanismen. Motorens Aksel H, der er vandret, kan gennem Snækken F og Snækkehjulet C dreje Akslen J, som hviler i to Lejer i Taarndrejemekanismens støbte Fundament; i et til dette fast- boltet Metalleje drejer en lodret Aksel K, som forneden ender i Tand- drevet L, der er i Indgreb med den ovennævnte Tandkrans til Taarnets Drejning. Akslen K* øverste Ende omsluttes af en Skaal M. hvis Kant er dannet som et konisk Tandhjul, der er i Indgreb med Drevet A paa En- den af Akslen J. I Skaalen findes en Pladebremse, bestaaende af Plader med mellemliggende Metalskiver. Ved Noter langs Aksel og Skaal er liver- anden Plade tvungen til at følge Skaalen med dens Tandhjul, hveranden med Akslen; Pladerne sammenspændes ved Møtrikker og Belleville-Fjedre. Akslen F anden Ende hviler i en Bøsning B, der bærer to Kædelijul, som ved Hjælp af Pladekæder ere forbundne til to mindre Kædehjul, der drejes rundt ved Haandsving, baarne af Stativer paa Platformen. Paa Akslen J er der en Glidemuffe F, der ved begge Ender har fremspringende Knaster ligesom en Udryk ker muffe; i Snækkehjulet C og Bøsningen B findes For- dybninger, svarende til Knasterne. Ved Hjælp af Vægtstangen D kan Glidemuffen sættes i Indgreb med Snækkehjulet C, med Bøsningen B, eller med ingen af dem. I første Tilfælde kan Taarnet drejes ved Hjælp af Elektromotoren gennem Akslen H, Snækken F, Snækkehjulet C, Aks- len J, Drevet A, Bremseskaalen den lodrette Aksel K og dennes Tand- drev L\ Snækken vil da danne Bremse for Taarnet. I andet Tilfælde kan Taarnet bevæges med Haandkraft ved Hjælp af Svingene; Bremse for Taarnet opnaas da ved, at man drejer en Pal ned med Foden; en Tang vil cla med sine Klør klemme fast om Kanten af en Skive, som er i fast Forbindelse med Akslen J (Fig. 9; Skiven er ikke vist i Figuren). Elektromotoren (JZ i Fig. 1) til Taarnets Drejning er en Shuntmotor af Manchester-Typen med Ringanker. Shuntviklingen er stadig strøm- førende, naar Taarnet er klargjort. HK er 8. Gangsætteren bestaar af en Søjle, som er opstillet ved Kanonkom- mandørens Plads, og omslutter de forskellige til Gangsætning og Skiftning af Gangen nødvendige Dele; den er vist udvendigt i Fig. 1, i lodret Snit