Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
- 128 — i Fig. 11a og skematisk i Fig. 12. Øverst er anbragt et Haandtag H, der kan bevæges til højre eller venstre, og som paa sin Omdrejningsaksel bærer et lille Tandhjul, der er i Indgreb med en Tandsektor; denne sidder fast paa Enden af den lodrette i Søjlen centralt anbragte Aksel L. Øverst i Søjlen find as Kontakten C for den selvvirkende Stopning; dens bevæge- lige Arm drejes af Akslen L, men er isoleret fra denne. Udenom C findes, koncentrisk anbragt, to Rækker Sektorer B, der tjene til Gangskiftningen; de hertil hørende to G-lidekontakter, & og drejes ligeledes af L og ere isolerede fra denne og fra hinanden indbyrdes. Akslen L ender i en Arm D (Fig. 11 a og b samt 12); en Tap paa denne gaar ned i en Udskæring i Stykket T, der kan glide frem og tilbage paa Styrestangen S. Forneden paa T findes en Tandstang, som griber i Tandhjulet Z, der er i fast For- bindelse med den magnetiske Kobling K. Denne bestaar af et cylindrisk Jernlegeme, hvori der er inddrejet en ringformet Fordybning, som tjener til at optage en Magnetspole. Herved dannes en Elektromagnet, som, hvis Strømmen sluttes, tiltrækker sit Anker a. I Yderkanten af Magnetkærnen og Ankeret findes en Not og Notgang, der gribe ind i hinanden, naar An- keret tiltrækkes, og dette maa da følge Magnetkærnens Bevægelse. I fast Forbindelse med Ankeret er anbragt et Fjederhus F med to Arme. Paa den ene af disse findes en isoleret Kontakt som kan glide hen over en faststaaende Kommutator-lignende Kontaktkreds A, hvis Lameller ere for- bundne med Gangsætningsmodstandene. Den anden Arm bærer (isoleret) Kontaktstykket r, som i Stopstillingen danner Forbindelse mellem m og hvorved Ankerviklingen kortsluttes i Stopstillingen. I Fjederhuset findes en Spiralfjeder, hvis ene Ende er fastgjort til dette, medens den anden er anbragt paa den faste Kontaktkreds. I det Øjeblik Strømmen brydes i Koblingen, slipper Ankeret a fri, og Spiralfjederen vil føre Armene f og Kontakten 1c tilbage til Stopstillingen; herved afbrydes Strømmen, og An- keret i Elektromotoren kortsluttes ved, at Kontakten r danner Forbindelse mellem m og mv Under Kontaktkredsen A findes Gangsætningsmodstan- dene. De selvvirkende Afbryderes Konstruktion vil fremgaa af Fig. 4. Til Forstaaelse af Gangsætterens Virkemaade tjener følgende: Hvis Strømmen sluttes, medens Motoren staar stille, vilde Strømstyrken som Følge af Ankerets ringe Modstand stige langt over, hvad Motoren kunde taale. Man maa derfor indskyde Gangsætningsmodstandene (O i Fig. 11 a, og viste i Tværsnit i Fig. 11 c), saa at Strømstyrken holdes under den til- ladelige Grænse, og Modstandene udskydes først, efterhaanden som Motoren tager Fart. Modstandene udgaa fra en Række Lameller, ordnede som i en Kommutator (A i Fig. 12). Glidekontakten 1c kan, ved at føres hen over Lamellerne, efterhaanden udskyde disse Modstande. Som Regel bør man stadig sætte langsomt i Gang, for at Motoren kan faa Tid til at følge med. For at forandre Taarnets Omdrejningsretning er det tilstrækkeligt at skifte Strømretningen i Ankeret, medens Strømretningen i Magnetviklingen