Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 19 —
BB, modsat Cylindrene. Den har en dobbeltvirkende Luftpumpe og lig-
nende Cirkulationspumpe samt to enkeltvirkende Føde- og to lignende
Lastpumper, som alle trækkes fra de to Dampstempler. Luftpumpen har
Fosforbronceklapper. Der findes Howaldts Fødevandsrenser og to For-
dampere til Spædevand samt en Regulator.
Skibet har Hejseskrue (Fig. XXVI, 3). Det vil ses, at de til Skrue-
og Rorstævnen fastskruede Metalstyr omsluttes af Skruerammens lodrette
Endestykker, der her have et U-formet Tværsnit; Endestykkerne ere
nedtappede i For- og Agterlej ernes Overdele (Fig. 3 a); disse ere ved Bolte
forenede til Underlejerne; Bolterne strejfe Lejernes Metalpander, saa at
disse ikke kunne dreje rundt. Underdelenes Styretappe passe i tilsvarende
Huller i Stolene, som bære Skruerammen. I Underle jernes Metalpander
samt i Overlejerne er indlagt Pokkenholtlister lige som i Stævnrøret. Paa
Skruestævnen findes foran for Hovedet paa Enden af Skrueakslen en Tryk-
ring med Segmenter af Pokkenholt (Fig. 3 c); den optager Drivtrykket,
naar Skruen gaar frem; ligeledes er der under Hovedet anbragt en Pokken-
holtslidflade i den forreste Stol samt ved bageste Endestykke en Tryk-
skive med Pokkenholtskiver til Optagelse af Drivtrykket under Bakning
(Fig. 3 b).
For at hindre Skruen og dens Ramme i at løfte sig, naar Skibet
duver stærkt, spændes der to Skruestøtter (Fig. 4) mod Rammens Top-
stykke og en Tværstræber, som fører ind under to Fremspring paa et
Par Vinkler, fastboltede til Skruebrønden. Skruestøtterne, der ere af Træ,
ende forneden i Tappe, der passe i Huller i Topstykket, og bære foroven
Beslag til en lang Skrue, hvormed Støtterne kunne spændes fast.
Gennem en Tunnel, ført gennem en tværskibs Kulkasse, og som kan
lukkes ved en vandtæt Dør, kan man komme fra Maskin- til Kedelrummet;
lier ere Kedlerne opstillede langskibs med fælles Skorsten og fælles tvær-
skibs Fyrplads. Paa Siden af Kedlerne er der om S B en Gang, som
fører til Kedlernes Røgkammerende.
I Aaret 1903 forfærdigedes et nyt Sæt Kedler, bestaaende af to lave
cylindriske Kedler, hver med to Fyrkanaler og ellers af samme Type som
det første Sæt.
21. Kanonbaaden Grønsund (Aar 1883) har to Sæt skraatstillede,
direktvirkende Tocylinder H- og L T-Mellemkammermaskiner med Overflade-
fortætning, anbragte i eet Rum (Fig. III, 11), samt to Kedler; det første Sæt
var en Art Lokomotivkédler (Fig. I, 9), det andet lave cylindriske Kedler som
den i Fig. 8 viste. Maskinordningen er vist i Fig. XVIII, 10. Det er det
første Skib (Torpedobaacle ikke medregnet) med hurtiggaaencle Maskiner
og kunstig Træk til Kedlerne; disse ere opstillede i et Kedelrum, der ved
et tværskibs Skod er adskilt fra Maskinrummet. En Dør i Skoddet giver
Forbindelse mellem de to Rum.
Cylindrene ere beliggende ved Siden af hinanden paa Bordesiden af