Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 20 — Akslerne med Mellemkammer over dem og de dobbeltportede, aflastede Glidere skraat paa Overkant. HT-cylindrene have Damptrøjer; Kryds- hovederne have enkelt Styr. Drivskruerne arbejde indefter, hvorfor dette Skib ikke er veldrej ende under Manøvrer paa Stedet. Da Maskinerne skulde være beskyttede under Vandlinien, var det nødvendigt at give Skruerne den anførte Omdrejningsretning. Drivskruerne ere af Metal. Gliderne bevæges ved Marshalls Grliderbevægelse (Fig. XXIV, 8). Trækstangen til Gliderne udgaar fra Excentrikstangen midt mellem dennes Ende og Excentrikskivens Centrum, medens Excentrikstangens Ende ved et Led er bunden til at vandre i en Cirkelbue. Gangskiftningen sker ved en toarmet Vægtstang med Haandtag; Vægtstangen drejer om en Bolt paa Kondensatoren; dens ene Ende er ved et Led forbunden til en paa Kvadrantakslen fastsiddende Arm. Haandtaget har en Stopper, der ved en Fjeder trykkes ned i Hak paa en fastsiddende Bue. Manøvrepladsen er ved Maskinernes Forende. De to Kondensatorer ere beliggende mod Diametralplanet med en smal Gang mellem dem. Hver af dem har en dobbeltvirkende Luftpumpe, en lignende Cirkulationspumpe, en enkeltvirkende Fødepumpe og en lig- nende Lastpumpe, der alle trækkes direkte fra Krydsliovederne og altsaa have samme Slag som Dampstemplerne. Paa Hoveddamprøret findes en Separator samt Spjæld til en Dur- ham & Churchills Dampregulator. Kedlerne ere beliggende langskibs i Kedelrummets Forende, saaledes at den vagthavende Maskinist gennem et Glas i Skoddet kan føre Tilsyn med Fyrplaclsen. Da Skibet oprindelig var bestemt til at være Kommando- fartøj, blev der ved dets Bygning lagt Vægt paa at skaffe det en god Hastighed; man valgte derfor en Kedeltype, der egnede sig godt for For- cering. Det vil af Fig. I, 9 ses, at Ildkassens Form og Afstivning er som en almindelig Lokomotivkeclels. Fra Ildkassen passere Flammerne gen- nem to store Galloways Rør til Forbrændingskamret; disse Rør ere helt omgivne af Vand, og deres Flanger ere nittede til Udkassens Bagplacle og Kamrets Forplade. Adgang til Kamret sker franeden gennem et med en Dør lukket Hul i Yderskallen. Fra Kamret gaar Forbrændingsprodukterne videre gennem Messingkedelrør til Røgkamret. Kedlerne vare i Stand til at udvikle den nødvendige Dampmængde, men da Kanonbaaclen blev benyttet i langt større Udstrækning end op- rindelig paatænkt, og Kedlerne viste sig lidet egnede til vedholdende Dampning med naturlig og kunstig Træk, blev Kanonbaaclen Aar 1893 forsynet med to almindelige, lave cylindriske Kedler, og Lufttrykket be- grænsedes til Vandtryk. De nye Kedler have hver to Fyrkanaler og Jernkedelrør. Det viste sig nemlig, at Messingkedelrør ikke kunne staa sig under Dampning med kunstig Træk, hvorfor de efterfølgende Skibe med Pladekedler ogsaa have Jernkedelrør. Midtskibs mellem Kedlerne er