Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 20 —
Akslerne med Mellemkammer over dem og de dobbeltportede, aflastede
Glidere skraat paa Overkant. HT-cylindrene have Damptrøjer; Kryds-
hovederne have enkelt Styr. Drivskruerne arbejde indefter, hvorfor dette
Skib ikke er veldrej ende under Manøvrer paa Stedet. Da Maskinerne
skulde være beskyttede under Vandlinien, var det nødvendigt at give
Skruerne den anførte Omdrejningsretning. Drivskruerne ere af Metal.
Gliderne bevæges ved Marshalls Grliderbevægelse (Fig. XXIV, 8).
Trækstangen til Gliderne udgaar fra Excentrikstangen midt mellem dennes
Ende og Excentrikskivens Centrum, medens Excentrikstangens Ende ved
et Led er bunden til at vandre i en Cirkelbue. Gangskiftningen sker ved
en toarmet Vægtstang med Haandtag; Vægtstangen drejer om en Bolt
paa Kondensatoren; dens ene Ende er ved et Led forbunden til en paa
Kvadrantakslen fastsiddende Arm. Haandtaget har en Stopper, der ved
en Fjeder trykkes ned i Hak paa en fastsiddende Bue. Manøvrepladsen
er ved Maskinernes Forende.
De to Kondensatorer ere beliggende mod Diametralplanet med en
smal Gang mellem dem. Hver af dem har en dobbeltvirkende Luftpumpe,
en lignende Cirkulationspumpe, en enkeltvirkende Fødepumpe og en lig-
nende Lastpumpe, der alle trækkes direkte fra Krydsliovederne og altsaa
have samme Slag som Dampstemplerne.
Paa Hoveddamprøret findes en Separator samt Spjæld til en Dur-
ham & Churchills Dampregulator.
Kedlerne ere beliggende langskibs i Kedelrummets Forende, saaledes
at den vagthavende Maskinist gennem et Glas i Skoddet kan føre Tilsyn
med Fyrplaclsen. Da Skibet oprindelig var bestemt til at være Kommando-
fartøj, blev der ved dets Bygning lagt Vægt paa at skaffe det en god
Hastighed; man valgte derfor en Kedeltype, der egnede sig godt for For-
cering. Det vil af Fig. I, 9 ses, at Ildkassens Form og Afstivning er som
en almindelig Lokomotivkeclels. Fra Ildkassen passere Flammerne gen-
nem to store Galloways Rør til Forbrændingskamret; disse Rør ere helt
omgivne af Vand, og deres Flanger ere nittede til Udkassens Bagplacle og
Kamrets Forplade. Adgang til Kamret sker franeden gennem et med en
Dør lukket Hul i Yderskallen. Fra Kamret gaar Forbrændingsprodukterne
videre gennem Messingkedelrør til Røgkamret.
Kedlerne vare i Stand til at udvikle den nødvendige Dampmængde,
men da Kanonbaaclen blev benyttet i langt større Udstrækning end op-
rindelig paatænkt, og Kedlerne viste sig lidet egnede til vedholdende
Dampning med naturlig og kunstig Træk, blev Kanonbaaclen Aar 1893
forsynet med to almindelige, lave cylindriske Kedler, og Lufttrykket be-
grænsedes til Vandtryk. De nye Kedler have hver to Fyrkanaler og
Jernkedelrør. Det viste sig nemlig, at Messingkedelrør ikke kunne staa
sig under Dampning med kunstig Træk, hvorfor de efterfølgende Skibe
med Pladekedler ogsaa have Jernkedelrør. Midtskibs mellem Kedlerne er