Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 26 — punkt udgaar det ovenomtalte Led, der er forbundet til Vægtstangen. Naar Skifteglideren er bleven flyttet med Haancltaget, vil Maskinen gaa rundt, Snækkeakslen vil dreje Tandsektoren, som gennem Leddet løfter eller trykker Vægtstangens ene Ende og derved Skifteglideren ned- eller opefter, idet Vægtstangen nu drejer sig omkring Forbindelsesbolten paa Haancl- tagets Trækstang. Naar man vil skifte Maskinens Gang, bevæges Haand- taget frem- eller agterefter, eftersom Maskinen skal gaa frem eller bakke, og Haancltaget sikres mod at flytte sig ved, at man spænder det fast mod en Klemskrue. Ved Skiftegliderens Flytning vil Gangskiftningsmaskinen gaa rundt, men vil samtidig gennem Tandsektoren føre Skifteglideren til- bage til Midtstillingen, og Gangskiftningsmaskinen vil da staa stille, der- som Haancltaget ikke drejes videre. En lille Viser paa Haancltaget vandrer over en inddelt Bue, hvorpaa er graveret „Frem“ og „Bak“. Staar Haancl- taget lodret, er Skifteglideren i sin Midtstilling. Haandgangskiftningen kan. ikke udløses af Forbindelsen med Damp- gangskiftningen. Fra hvert Dampstempel udgaar to Stempelstænger, den ene over, den anden under Akslen, liver til sin Arm paa Kry cishovedet, om hvis Midte Forbindelsesstangen svinger. En Metalglidesko er ved to Arme fastskruet til Krydshovedet og har enkelt Styr paa et Styreplan, der ved Flanger er samlet til Akselblokkene; disse ligne et liggende A, idet Blokkene have to Fødder, som fastboltes til Cylindrenes Front, den ene foroven, den anden forneden. Deres Underside fastboltes til Skibets Fundament. Krumtap- pindene ere hule. Krumtappanderne smøres ved Slikvæger. Skrueakslerne ere, som i andre Skibe, byggede paa dette Tidspunkt, overtrukne med Metal over hele Længden, og arbejde i Pokkenholtlejer i Metalstævnrørene og Akselbærerne (Fig. XXVI, 2). Drivskruerne arbejde udad. Overfladekonclensatoren, der er cylindrisk, af sammennittede, valsede Metalplader, er beliggende ved Siden af LT-cylinderen for i Maskinrum- met. En særskilt Cirkulationsmaskines Pumpe (Fig. XXV, 6) tager Svale- vandet fra en Bundventil og pumper det gennem Kondensatorrørene over Bord gennem en ikke selvvirkende Afgangsventil; denne Pumpe kan ogsaa tage Vand fra Drænrøret (§ 85). Pumpehuset er af Støbejern, ligeledes Turbinen, der tilføres Vand gennem begge Endeflader. En liggende, dob- beltvirkencle Luftpumpe trækkes direkte fra LT-stemplet og er anbragt ved Siden af LT-styreplanet. Den pumper Fortætningsvandet ind i Varm- vandsbrønden, hvorfra udgaar til Skibsbunden et Spilclevanclsrør med en selvvirkende Spildevanclsventil. Skulde denne blive utæt, hvorved Vand kan trænge ind i Rør og Gange, hvad der under stræng Frost kan frem- kalde Sprængning af dem, kan Spildevandsrørets Munding lukkes mecl en Prop (Fig. XXVII, 13), som kan spændes vandtæt fast i den veel Hjælp af Pakning. Kondensatoren har Indsprøjtningsrør fra Sø, Drænrør og Maskinrum. Hver Maskine har to liggende, enkeltvirkende Metalføcle-