Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 26 —
punkt udgaar det ovenomtalte Led, der er forbundet til Vægtstangen.
Naar Skifteglideren er bleven flyttet med Haancltaget, vil Maskinen gaa
rundt, Snækkeakslen vil dreje Tandsektoren, som gennem Leddet løfter eller
trykker Vægtstangens ene Ende og derved Skifteglideren ned- eller opefter,
idet Vægtstangen nu drejer sig omkring Forbindelsesbolten paa Haancl-
tagets Trækstang. Naar man vil skifte Maskinens Gang, bevæges Haand-
taget frem- eller agterefter, eftersom Maskinen skal gaa frem eller bakke,
og Haancltaget sikres mod at flytte sig ved, at man spænder det fast mod
en Klemskrue. Ved Skiftegliderens Flytning vil Gangskiftningsmaskinen
gaa rundt, men vil samtidig gennem Tandsektoren føre Skifteglideren til-
bage til Midtstillingen, og Gangskiftningsmaskinen vil da staa stille, der-
som Haancltaget ikke drejes videre. En lille Viser paa Haancltaget vandrer
over en inddelt Bue, hvorpaa er graveret „Frem“ og „Bak“. Staar Haancl-
taget lodret, er Skifteglideren i sin Midtstilling.
Haandgangskiftningen kan. ikke udløses af Forbindelsen med Damp-
gangskiftningen.
Fra hvert Dampstempel udgaar to Stempelstænger, den ene over, den
anden under Akslen, liver til sin Arm paa Kry cishovedet, om hvis Midte
Forbindelsesstangen svinger. En Metalglidesko er ved to Arme fastskruet
til Krydshovedet og har enkelt Styr paa et Styreplan, der ved Flanger er
samlet til Akselblokkene; disse ligne et liggende A, idet Blokkene have to
Fødder, som fastboltes til Cylindrenes Front, den ene foroven, den anden
forneden. Deres Underside fastboltes til Skibets Fundament. Krumtap-
pindene ere hule. Krumtappanderne smøres ved Slikvæger. Skrueakslerne
ere, som i andre Skibe, byggede paa dette Tidspunkt, overtrukne med
Metal over hele Længden, og arbejde i Pokkenholtlejer i Metalstævnrørene
og Akselbærerne (Fig. XXVI, 2). Drivskruerne arbejde udad.
Overfladekonclensatoren, der er cylindrisk, af sammennittede, valsede
Metalplader, er beliggende ved Siden af LT-cylinderen for i Maskinrum-
met. En særskilt Cirkulationsmaskines Pumpe (Fig. XXV, 6) tager Svale-
vandet fra en Bundventil og pumper det gennem Kondensatorrørene over
Bord gennem en ikke selvvirkende Afgangsventil; denne Pumpe kan ogsaa
tage Vand fra Drænrøret (§ 85). Pumpehuset er af Støbejern, ligeledes
Turbinen, der tilføres Vand gennem begge Endeflader. En liggende, dob-
beltvirkencle Luftpumpe trækkes direkte fra LT-stemplet og er anbragt
ved Siden af LT-styreplanet. Den pumper Fortætningsvandet ind i Varm-
vandsbrønden, hvorfra udgaar til Skibsbunden et Spilclevanclsrør med en
selvvirkende Spildevanclsventil. Skulde denne blive utæt, hvorved Vand
kan trænge ind i Rør og Gange, hvad der under stræng Frost kan frem-
kalde Sprængning af dem, kan Spildevandsrørets Munding lukkes mecl en
Prop (Fig. XXVII, 13), som kan spændes vandtæt fast i den veel Hjælp
af Pakning. Kondensatoren har Indsprøjtningsrør fra Sø, Drænrør og
Maskinrum. Hver Maskine har to liggende, enkeltvirkende Metalføcle-