Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 42 —
ventiler (§ 44). Paa Trykrøret findes desuden en „SentineP Fødevands-
renser. Fødebrøndene ere byggede sammen med Skoddet mellem Maskin-
rummene og agterste Kedelrum op ad Midterskocldet. Paa agterste Fyr-
plads findes en Bensedør til hver Fødebrønd; ligeledes findes der foroven
paa Brøndenes Top et Hul, hvorigennem man kan afskumme de paa
Vandoverfladen flydende Fedtstoffer. Fra Brøndene uclgaa et med Kontra-
ventil forsynet Afløbsror til de forreste Ferskvandstanke, saaledes at
Vandet i Brønden kan løbe necl i disse, dersom det stiger op over Rør-
mundingen. Den i Spædevandsfordamperen udviklede Spædedamp kan
ledes enten til Kondensatoren eller til en Dampsnegl i Fødebrønden til
Opvarmning af Fødevandet. Hertil føres ogsaa Fordamperens Fortæt-
ningsvand.
En enkeltvirkende Lastpumpe trækkes fra en Tap paa Enden af
Krumtapakslen; ved en Togangshane paa Pumpens Sugerør kan man tage
Lastvand enten fra Maskinrummet eller Akselgangen. Trykrørets Afgangs-
ventil er anbragt paa Spildevandsventilen.
Maskinens Krydshoveder liave enkelt Styr, idet Cylindrene bæres
fortil af Søjler, bagtil af støbte Staalstativer med Hulrum til Afkølings-
vand for Styreplanerne. Krumtapakslerne, der ere smedede i et Stykke,
have hver tre Krumtappe. Skrueakslerne, Stævnrørene og Cederwall’s
Pakdaaserne ere som i Krydserne. Skruerne have liver 3 faste Blade af
Aluminiumbronce.
Kedlerne ere opstillede langskibs ved Siden af hinanden og med
Fyrplaclserne vendende fra hinanden. De have en fælles Skorsten (Fig.
XXVII, 8). Dennes Konstruktion, der i Principperne er fulgt i de nyere
Skibe, afviger i forskellige Henseender fra den i .§ 26 beskrevne. Som
det vil fremgaa af Figuren, bæres Skorstenens Overdel gennem Skorstens-
kappen af Skibet, men for frit at kunne bevæge sig er den forskydelig
inden i det opstaaende Optræk. I Skorstensaabningen i Panserdækket
er saavel i som uden for Skorstenen anbragt Panserriste, d. e. høje,
smalle Staalstænger, som skulle holde Granatstumper o. 1. ude. Gaar
man med kunstig Træk, lukkes Aabningeme i Skorstenslugen uden for
Skorstenen med Jernlemme; de paa Skorstenskappen værende Døre lukkes
ogsaa for ikke at overanstrenge Blæserne. Det ses, at Skorstenskappen
mellem Dækkene er dobbelt; Mellemrummet fyldes med Asbest e. 1. for
at holde Varmen ude, naar man gaar med kunstig Træk.
Langskibs under Optrækkene er der anbragt en Dampsamler. Paa
dennes Forende er anbragt Hjælpemaskinernes Hovedstopventil, paa dens
Agterende Hovedmaskinernes Hovedstopventil; begge ere hurtigtulckende;
den første kan lukkes fra forreste Fyrplads, Underbygningen under Kom-
mandotaarnet og fra Dynamorummet, den anden fra agterste Fyrplads,
begge Maskinrum og fra Dækket. I de første Jernskibe anvendtes King-
stonventiler med Kiler som i Træskibene; senere skruedes Ventilerne op