Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 42 — ventiler (§ 44). Paa Trykrøret findes desuden en „SentineP Fødevands- renser. Fødebrøndene ere byggede sammen med Skoddet mellem Maskin- rummene og agterste Kedelrum op ad Midterskocldet. Paa agterste Fyr- plads findes en Bensedør til hver Fødebrønd; ligeledes findes der foroven paa Brøndenes Top et Hul, hvorigennem man kan afskumme de paa Vandoverfladen flydende Fedtstoffer. Fra Brøndene uclgaa et med Kontra- ventil forsynet Afløbsror til de forreste Ferskvandstanke, saaledes at Vandet i Brønden kan løbe necl i disse, dersom det stiger op over Rør- mundingen. Den i Spædevandsfordamperen udviklede Spædedamp kan ledes enten til Kondensatoren eller til en Dampsnegl i Fødebrønden til Opvarmning af Fødevandet. Hertil føres ogsaa Fordamperens Fortæt- ningsvand. En enkeltvirkende Lastpumpe trækkes fra en Tap paa Enden af Krumtapakslen; ved en Togangshane paa Pumpens Sugerør kan man tage Lastvand enten fra Maskinrummet eller Akselgangen. Trykrørets Afgangs- ventil er anbragt paa Spildevandsventilen. Maskinens Krydshoveder liave enkelt Styr, idet Cylindrene bæres fortil af Søjler, bagtil af støbte Staalstativer med Hulrum til Afkølings- vand for Styreplanerne. Krumtapakslerne, der ere smedede i et Stykke, have hver tre Krumtappe. Skrueakslerne, Stævnrørene og Cederwall’s Pakdaaserne ere som i Krydserne. Skruerne have liver 3 faste Blade af Aluminiumbronce. Kedlerne ere opstillede langskibs ved Siden af hinanden og med Fyrplaclserne vendende fra hinanden. De have en fælles Skorsten (Fig. XXVII, 8). Dennes Konstruktion, der i Principperne er fulgt i de nyere Skibe, afviger i forskellige Henseender fra den i .§ 26 beskrevne. Som det vil fremgaa af Figuren, bæres Skorstenens Overdel gennem Skorstens- kappen af Skibet, men for frit at kunne bevæge sig er den forskydelig inden i det opstaaende Optræk. I Skorstensaabningen i Panserdækket er saavel i som uden for Skorstenen anbragt Panserriste, d. e. høje, smalle Staalstænger, som skulle holde Granatstumper o. 1. ude. Gaar man med kunstig Træk, lukkes Aabningeme i Skorstenslugen uden for Skorstenen med Jernlemme; de paa Skorstenskappen værende Døre lukkes ogsaa for ikke at overanstrenge Blæserne. Det ses, at Skorstenskappen mellem Dækkene er dobbelt; Mellemrummet fyldes med Asbest e. 1. for at holde Varmen ude, naar man gaar med kunstig Træk. Langskibs under Optrækkene er der anbragt en Dampsamler. Paa dennes Forende er anbragt Hjælpemaskinernes Hovedstopventil, paa dens Agterende Hovedmaskinernes Hovedstopventil; begge ere hurtigtulckende; den første kan lukkes fra forreste Fyrplads, Underbygningen under Kom- mandotaarnet og fra Dynamorummet, den anden fra agterste Fyrplads, begge Maskinrum og fra Dækket. I de første Jernskibe anvendtes King- stonventiler med Kiler som i Træskibene; senere skruedes Ventilerne op