Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 55 —
fra 10V2 Atm. i „Hekla“ til c. 16 Atm. i „Olfert Fischer“; hidtil har man
dog ikke i Orlogsmarinerne fundet det hensigtsmæssigt at indføre Fir-
gaiigsmaskineii; i fremmode Mariners stor© Skib© mod Maskinener af ovsr
8,000 HK har man næsten udelukkende benyttet Fir cylinder Tregangs-
maskiner, medens det i vor Marine hidtil kun har været nødvendigt at
.anvende to LT-cylindre i de store Torpedobaade (§ 63).
Naar midtages i „Beskytteren“ har der af Vandrørskedler kun været
.anvendt den Thornycroftske „Speedy“type i vore Skibe og Torpedobaade.
Dens Lethed og Evne til at taale stærk Forcering og pludselige Overgange
i Dampudviklingen gør den vel skikket som Dampdanner i Krigsskibe; paa
den anden Side ville Udgifterne ved dens Vedligeholdelse og navnlig ved
Rørfornyelserne muligt for de større Skibe nødvendiggøre enten Indførel-
sen af kombinerede Keclelsystemer soni i „Guldborgsuiid eller de tungere,
men for Rensning og Vedligeholdelse langt bekvemmere Vandrørskedler
med lige Rør, som i „Beskytteren“.
V. Torpedo- og Patrouillebaade.
43. Indledende Bemærkninger. Under den amerikanske Borger-
krig anvendtes Torpedobaade i stor Udstrækning til .Ødelæggelse af fjendt-
lige Skibe; man benyttede fortrinsvis Unclervandsbaade og Dampbar-
kasser, riggsde mecl Stangtorpedoer. En af de Slutningei, amerikansk©
Ingeniører kom til vedrørende Brugen af cle sidstnævnte Fartøjer, var, at
Erfaringen fra Krigen tilfulde havde godtgjort Bstydiiingen af stor Fart,
jo større Hastighed Fartøjerne havde, des sikrere vare cle mod Opdagelse,
og des mindre var Sandsynligheden for at blive truffen af fjendtlige Pio-
jektiler.
Den Opgave: at give Smaaf artø jer en stor Hastighed, forblev imid-
lertid uløst, til den berømte engelske Marineingeniør John J. Thornycroft
ved Bygningen af Lystbaaclen „Miranda“ i Aaret 1872 viste, at et saa-
dant Fartøj, kun 151/* m. langt, kunde opnaa den dengang forbausende
høje Hastighed: Knob. Den norske Regering var den første, som
indsaa Betydningen af de af Mr. Thornycroft gjorte Fremskridt paa Frem-
drivningsomraadet; den bestilt© i 1873 dsn første loipodobaad, som det
verdensberømte Firma i Chiswick har bygget.
De næste Baade fra dette Firma vare til cle svenske og danske Ma-
riner (Patrouillebaad Nr. 1); deres Hastighed var omkring 15V2 Knob.
Omtrent samtidigt indførtes den selvbevægende Whiteheadske Torpedo;
man skulde nu ikke længer trække Minen gennem "Vandet, Baacleiiss Ha-
stighed kunde derfor sættes op til 18 Knob og derover, og, som naturligt
er, voksede Baaclenes Størrelse.
Af alle de i Udlandet byggede Torpedobaade er Torpedobaad af