Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 56 —
II. Kl. Nr. 3 den eneste, der ikke er bygget hos Thornycroft; den an-
skaffedes fra Forges & Chantiers i Havre. Patrouillebaadene Nr. 2 og 3
ere fra Samuel White i Cowes.
Ønsket om paa Orlogsværftet at udføre saa meget Nybygningsarbejde
til Flaaden som muligt førte til, at man forfærdigede gradevis større og-
større Dele af dem. Patrouillebaadene Nr. 4 til 7s Skrog byggedes her,
medens Maskineriet kom fra England. Til „Nordkaperen“ og efterfølgende
Baade forfærdigedes ligeledes Kedlerne paa Orlogsværftet, og fra Aaret
1894 overtog dette tillige Bygningen af Hovedmaskinerne og alt øvrigt
Materiel, Skroget og Maskineriet vedrørende.
I de 28 Aar, hvori Anskaffelsen og Bygningen af vore Torpedo- og
Patrouillebaade er foregaaet, har der vel været foretaget Forandringer i
Konstruktionen fra Baacl til Baad efter Erfaringerne fra de forud byg-
gede, men i Hovedtrækkene kan man dog for Maskineriets Vedkommende
skelne mellem tre Stadier: Patrouillebaad Nr. 1, „Støren“ og „Hajen“.
Forinden de forskellige Baades Maskinerier beskrives, vil det være nød-
vendigt at omtale nogle af de Enkeltheder, som de fleste Baade have
tilfælles.
44. Torpedobaadsmaskinerier i Almindelighed. Da Maskineriet
skal veje saa lidt som muligt, have Maskinerne en stor Omclrejningsliastig-
hed (400 til 650 Omdrejninger i lm)7 Kedeltrykket er højt (i de første
Baade 8 Atm., i de sidste 13 til 16 Atm.), Forbrændingshastigheden er
stor (200 til 600 kg. pr. qm. Rist i 11)7 Lufttrykket højt (25 til 150 mm),
Sikkerhedskoefficienten lille, Dimensionerne altsaa spinkle, de stærkeste
Materialier ere anvendte, Maskineriet er saa sammentrængt som muligt o.s.v.
Baadene have kun een Hovedmaskine med Undtagelse af Patrouille-
baadene Nr. 2 og 3, der hver have to Skruer. Maskinen er opretstaaen.de,
direktvirkende af Mellemkammertypen. Cylindrene bæres paa Staalsøjler,
indbyrdes forbundne ved Kryds- og Tværstræbere. De større Maskiner
have Damptrøjer i Bunde og Dæksler, undertiden tillige omkring den cy-
lindriske Del af Cylindrene; Trøjerne faa Damp tilført fra Hjælpemaski-
nernes Damprør; Afløbet gaar til Brønden gennem Dampfælder. Gliderne
ere aflastede ved Skjolde, f. Eks. Thornycroftglideren eller den almindelige
Kanalglider; Stempelglidere benyttes ogsaa.
Thornycrofts Glider findes i vore ældre Torpedobaade (Fig. XIV, 1,.
3, 4 og 5). Glideren, som er dobbeltportet mecl to Dampkanaler, mærkede
med f i Figuren, har en plan Ryg, der vandrer hen over en lignende
Flade paa et Skjold; Glider og Skjold ere viste sammen i Fig. 1 og 3. I
Gliderryggen er der lige for de Aabninger i Gliderspejlet, som tilføre
Damp, Render c, der have samme Areal som Dampaabningerne, medens
Ryggen er gennembrudt lige for de Aabninger, som føre til Gliderens
Indre; dette vil fremgaa af Fig. 4 a, som viser Gliderryggen, medens
Fig. 4 c fremstiller Snit paa tværs af Glideren, og Fig. 4b7 som viser