Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 59 — men en paa Hanetolden siddende Knast, der kan dreje i en Udskæring i Hanehusets Flange, hindrer, at der lukkes fuldstændigt for begge Afgange. I ’nyere Baacle benyttes den i Fig. 18 viste Konstruktion, der nærmest ligner et Hanespjæld. Fødeventilerne have skraatstillede Vinger, som for hvert Pumpeslag dreje Ventilerne lidt, saa at Snavs ikke lejrer sig paa Sædet og gør Ventilen utæt. Hovedmaskinens Stempler ere af Staal og have Fosforbroncestempel- ringe; Stemplerne kunne løsnes ved Skruedonkrafte. Krydshovederne have enkelt Styr; de hule Metalstyreplaner gennemstrømmes af Afkølingsvand, som tages fra Centrifugalpumpen, eller tilføres ved Baadens Fart gennem Vandet, idet der findes skovlformede Riste paa Ladningens Munding ved Skibsbunden. De bevægende Dele ere saa lette som muligt, og der findes Modvægte paa Krumtaparmene til Formindskelse af de skiftende Kræfter. I smaa Baade er Akselledningen massiv, i store hul; Drivskruens store Diameter nødvendiggør, at Akselledningen skraaner lidt, og Maskinen hælder bagover. Tryklejet liar i Reglen Metalringe eller Hvicltmetal-Slid- flader og er hult, idet Afkølingsvand gennemstrømmer det. Stævnrøret er af Metal eller Staal og har Foringer af hvidt Metal; Skrueakslen er nøgen. Drivskruen er treblaclet7 i Reglen med krumme Bladsnit og en hældende Frembringer, Thornycroftskruen; cle smedede Staal- eller Metalblade ere fastkilede til Staalnavet, der er forsynet med en Zinkhætte. Skruen er beskyttet af en til Baadens Skelet fastnittet Bøjle. For at Baadene kunne have god Drejeevne og, naar muligt, ogsaa kunne styres under Sakning, have ældre Baacle Forror, nyere Baacle Sideror (§ 91). Da Skruen er højreskaaren, findes Manøvrepladsen om S B. Smøreapparater til de indre Slidflader findes ikke. En. almindelig Maskintelegraf kan bevæges baade fra Kommandotaarnet og Broen, hvor- fra der tillige føre Talerør til Maskinrummet. Telegrafen viser ogsaa Ordrerne paa Fyrpladsen. Tællemaskinen trækkes ved Snække paa Aksel- ledningen, idet denne liar Snit paa et kort Stykke (Fig. XXVII, 5); den bestaar forøvrigt kim af Tandhjul, hvorfor den drejer tilbage under Bak- ning; skal Tællemaskinen ikke benyttes, svinges den fri af Indgreb med Akslens Snit. Ældre Baacle have en Lokomotivkedel (Fig. II, 3), nyere een eller to Vandrørskedler (Fig. 5 og 7). Kedlerne, der arbejde med kunstig Træk i Reglen efter Systemet: lukkede Fyrpladser, ere ikke beklædte. Paa Loko- motivkedleme og nogle af Vandrørskedlerne findes et Straaleapparat: ild- slukkeren, som benyttes til hurtig Slukning af Fyret, f. Eks. naar et Rør springer, eller Vandstanden har været for lav (Fig. XXVII, 16a). Den bestaar af en til Kedlens Front over Fyrdøren fastskruet lille Straale- lænser (Fig. 16 b), som spreder Søvand ud over Ilden og slukker denne, naar man aabner for dens Damphane, hvilket sker fra Dækket. I Lokomotivkedlens Front findes en eller to Fyrdøre, der have flere