Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 59 —
men en paa Hanetolden siddende Knast, der kan dreje i en Udskæring i
Hanehusets Flange, hindrer, at der lukkes fuldstændigt for begge Afgange.
I ’nyere Baacle benyttes den i Fig. 18 viste Konstruktion, der nærmest
ligner et Hanespjæld. Fødeventilerne have skraatstillede Vinger, som for
hvert Pumpeslag dreje Ventilerne lidt, saa at Snavs ikke lejrer sig paa
Sædet og gør Ventilen utæt.
Hovedmaskinens Stempler ere af Staal og have Fosforbroncestempel-
ringe; Stemplerne kunne løsnes ved Skruedonkrafte. Krydshovederne have
enkelt Styr; de hule Metalstyreplaner gennemstrømmes af Afkølingsvand,
som tages fra Centrifugalpumpen, eller tilføres ved Baadens Fart gennem
Vandet, idet der findes skovlformede Riste paa Ladningens Munding ved
Skibsbunden. De bevægende Dele ere saa lette som muligt, og der findes
Modvægte paa Krumtaparmene til Formindskelse af de skiftende Kræfter.
I smaa Baade er Akselledningen massiv, i store hul; Drivskruens store
Diameter nødvendiggør, at Akselledningen skraaner lidt, og Maskinen
hælder bagover. Tryklejet liar i Reglen Metalringe eller Hvicltmetal-Slid-
flader og er hult, idet Afkølingsvand gennemstrømmer det. Stævnrøret er
af Metal eller Staal og har Foringer af hvidt Metal; Skrueakslen er nøgen.
Drivskruen er treblaclet7 i Reglen med krumme Bladsnit og en hældende
Frembringer, Thornycroftskruen; cle smedede Staal- eller Metalblade ere
fastkilede til Staalnavet, der er forsynet med en Zinkhætte. Skruen er
beskyttet af en til Baadens Skelet fastnittet Bøjle. For at Baadene kunne
have god Drejeevne og, naar muligt, ogsaa kunne styres under Sakning,
have ældre Baacle Forror, nyere Baacle Sideror (§ 91). Da Skruen er
højreskaaren, findes Manøvrepladsen om S B.
Smøreapparater til de indre Slidflader findes ikke. En. almindelig
Maskintelegraf kan bevæges baade fra Kommandotaarnet og Broen, hvor-
fra der tillige føre Talerør til Maskinrummet. Telegrafen viser ogsaa
Ordrerne paa Fyrpladsen. Tællemaskinen trækkes ved Snække paa Aksel-
ledningen, idet denne liar Snit paa et kort Stykke (Fig. XXVII, 5); den
bestaar forøvrigt kim af Tandhjul, hvorfor den drejer tilbage under Bak-
ning; skal Tællemaskinen ikke benyttes, svinges den fri af Indgreb med
Akslens Snit.
Ældre Baacle have en Lokomotivkedel (Fig. II, 3), nyere een eller
to Vandrørskedler (Fig. 5 og 7). Kedlerne, der arbejde med kunstig Træk
i Reglen efter Systemet: lukkede Fyrpladser, ere ikke beklædte. Paa Loko-
motivkedleme og nogle af Vandrørskedlerne findes et Straaleapparat: ild-
slukkeren, som benyttes til hurtig Slukning af Fyret, f. Eks. naar et Rør
springer, eller Vandstanden har været for lav (Fig. XXVII, 16a). Den
bestaar af en til Kedlens Front over Fyrdøren fastskruet lille Straale-
lænser (Fig. 16 b), som spreder Søvand ud over Ilden og slukker denne,
naar man aabner for dens Damphane, hvilket sker fra Dækket.
I Lokomotivkedlens Front findes en eller to Fyrdøre, der have flere