Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Da Baaden skulde have et kraftigt Maskineri, kunde man ikke tage
en Trecylindermaskine, LT-cylinderen vilde da blive for stor. Desuden
maatte der tages Hensyn til de store skiftende Kræfter og Svingkræfter,
og man valgte derfor den Type og Størrelse, som anvendtes til den ene
Hovedmaskine i de Torpedobaadsjagere, Firmaet Thornycroft den Gang
byggede til fremmede Mariner.
Hovedmaskinen bestaar af to af hinanden uafhængige Cylinderpar,
nemlig HT- og MT-cylindrene, og de to LT-cylindre (Fig. XV, 2 a). For
at formindske de skiftende Svingkræfters Arme, ere Cylindrene i hvert
Par bragte saa tæt til hinanden som muligt, hvorved tillige opnaas, at
Maskinen optager mindre Plads i langskibs Retning. Cylinderakserne staa
derfor skævt for hinanden, saaledes at HT- og forreste LT-cylinder ere
skraatstillede til B B, de to andre Cylindre til S B. For sammenhørende
Cylindre danne Krumtappene med hinanden en Vinkel, som er 155° =
180° 4-Vinklen mellem Cylinderakserne; deres op- og nedgaaende Dele
ville da altid bevæge sig modsat hinanden og samtidigt være i Dødpunk-
tet. Da Krumtappanderne ere lange, og Cylindrene slutte tæt sammen,
er der ikke Plads til et Hovedleje mellem hvert Pars sammenhørende
Cylindre, og disses Krumtappe have derfor en fælles Krumtaparm. Ved
denne Ordning er tillige opnaaet, at Trykkene mellem Akslen og Hoved-
lejerne ere ophævede over hele Slaget. Vinklen mellem Cylinderparrenes
Krumtappe er 90°, saaledes at Vinklerne mellem MT- og LT-krumtappene
ere henholdsvis 90° og 65°.
I Stedet for de sædvanlige For- og Bagsøjler har hver Cylinder to
centrale Søjler, som tillige ere Bolte for Hovedlejernes Dæksler (Fig.
2 b og c). Herved komme Søjlerne tæt til Akslen, og da de omtrent
ere i Linie med Stempelstangen, kunne de direkte optage Stempeltrykket,
saa at Tværstræberne kunne gøres lettere. Hovecllejernes Dæksler have
Indsnit, for at de let kunne smøges fri af Søjlerne. Man sikrer sig mod,
at disse ryste løs, ved Kiler, som spændes mod deres Ender, hvorved Spil-
derum ved Skruegængerne undgaas (Fig. 2 c). Maskinen har ingen Bund-
ramme; denne er erstattet af en solid Underbygning i Baaden og en stiv
Stangforbindelse mellem Tværstræberne.
I Maskinlæren vises, hvorledes Tabet ved Dampens Nedslag formindskes
ved Sammentrykning af Dampen i Cylinderen. For at kunne forene en
god Sammentrykning af Dampen i Cylindrene med en regelmæssig Gang
af Maskinen er der paa „Hajens“ HT- og MT-cylindre anvendt Nordmands
Silckerliedsventiler; disse ere boltede til Cylindrene (Fig. XXVII. 20). Ven-
tilernes Underside er i Forbindelse med vedkommende Cylinderendes ska-
delige Rum, medens Rummet over dem udmunder i vedkommende Cylin-
ders Udstrømningsgang. Trykket i denne, hvilket er det samme som Trykket
i den efterfølgende Cylinders Grliclerkasse, holder Ventilerne lukkede, indtil
Dampens Tryk under disse ved Sammentrykning bag Stemplet er blevet