Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
Da Baaden skulde have et kraftigt Maskineri, kunde man ikke tage en Trecylindermaskine, LT-cylinderen vilde da blive for stor. Desuden maatte der tages Hensyn til de store skiftende Kræfter og Svingkræfter, og man valgte derfor den Type og Størrelse, som anvendtes til den ene Hovedmaskine i de Torpedobaadsjagere, Firmaet Thornycroft den Gang byggede til fremmede Mariner. Hovedmaskinen bestaar af to af hinanden uafhængige Cylinderpar, nemlig HT- og MT-cylindrene, og de to LT-cylindre (Fig. XV, 2 a). For at formindske de skiftende Svingkræfters Arme, ere Cylindrene i hvert Par bragte saa tæt til hinanden som muligt, hvorved tillige opnaas, at Maskinen optager mindre Plads i langskibs Retning. Cylinderakserne staa derfor skævt for hinanden, saaledes at HT- og forreste LT-cylinder ere skraatstillede til B B, de to andre Cylindre til S B. For sammenhørende Cylindre danne Krumtappene med hinanden en Vinkel, som er 155° = 180° 4-Vinklen mellem Cylinderakserne; deres op- og nedgaaende Dele ville da altid bevæge sig modsat hinanden og samtidigt være i Dødpunk- tet. Da Krumtappanderne ere lange, og Cylindrene slutte tæt sammen, er der ikke Plads til et Hovedleje mellem hvert Pars sammenhørende Cylindre, og disses Krumtappe have derfor en fælles Krumtaparm. Ved denne Ordning er tillige opnaaet, at Trykkene mellem Akslen og Hoved- lejerne ere ophævede over hele Slaget. Vinklen mellem Cylinderparrenes Krumtappe er 90°, saaledes at Vinklerne mellem MT- og LT-krumtappene ere henholdsvis 90° og 65°. I Stedet for de sædvanlige For- og Bagsøjler har hver Cylinder to centrale Søjler, som tillige ere Bolte for Hovedlejernes Dæksler (Fig. 2 b og c). Herved komme Søjlerne tæt til Akslen, og da de omtrent ere i Linie med Stempelstangen, kunne de direkte optage Stempeltrykket, saa at Tværstræberne kunne gøres lettere. Hovecllejernes Dæksler have Indsnit, for at de let kunne smøges fri af Søjlerne. Man sikrer sig mod, at disse ryste løs, ved Kiler, som spændes mod deres Ender, hvorved Spil- derum ved Skruegængerne undgaas (Fig. 2 c). Maskinen har ingen Bund- ramme; denne er erstattet af en solid Underbygning i Baaden og en stiv Stangforbindelse mellem Tværstræberne. I Maskinlæren vises, hvorledes Tabet ved Dampens Nedslag formindskes ved Sammentrykning af Dampen i Cylinderen. For at kunne forene en god Sammentrykning af Dampen i Cylindrene med en regelmæssig Gang af Maskinen er der paa „Hajens“ HT- og MT-cylindre anvendt Nordmands Silckerliedsventiler; disse ere boltede til Cylindrene (Fig. XXVII. 20). Ven- tilernes Underside er i Forbindelse med vedkommende Cylinderendes ska- delige Rum, medens Rummet over dem udmunder i vedkommende Cylin- ders Udstrømningsgang. Trykket i denne, hvilket er det samme som Trykket i den efterfølgende Cylinders Grliclerkasse, holder Ventilerne lukkede, indtil Dampens Tryk under disse ved Sammentrykning bag Stemplet er blevet