Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 81 —
Firmaet om Kedlerne til „Gejser“ og Maskineriet til Torpedobaaden Sprin-
geren. Da Rørene vare tærede paafaldende hurtigt i Kedlerne i den
spanske Torpedobaad Ariete, som, tilligemed „Støren“ og „Søløven“, en
fransk og en engelsk Torpedobaad, vare de første Torpeclobaade, der havde
Hurtigkedler, bestemte Firmaet sig for at prøve, om ikke et andet, mod
Tæring niere modstandsdygtigt Materiale end svejste Staalrør, der ogsaa
var anvendt i vore Baades Kedler, kunde benyttes, og det byggede derfor
tin Forsøgskedel med Messingrør. Paa „Størens“ og „Søløvens“ Togt i
1889 indtraf der nogle Lækager paa Rørene; da Baadenes Kedler kun
vare to Aar gamle, blev det nødvendigt ogsaa herhjemme at undersøge,
om det ikke var muligt at finde et til disse Kedler bedre anvendeligt
Materiale end Staalrør; der blev derfor paa Dokøen bygget en Forsøgs-
kedel, som opstilledes i et med Blæser, Keclelpumpe m. ni. forsynet, luft-
tæt bygget Træhus. Samtidig undersøgtes de nævnte Baades Kedler om-
hyggeligt, og man kom til det Resultat, at den hurtige Tæring skyldtes
følgende Hovedaarsager:
Efter Togterne forbleve Kedlerne i Baadene, og Rensningen af Rø-
renes Ydersider kunde derfor ikke udføres grundigt, bl. a. ogsaa fordi den
ydre Skærmkasse var forfærdiget af store Plader. Imellem Rørene fandtes
store Ophobninger af Kulstøv og Aske, som i Forbindelse med Fugtighed
havde tæret Rørene betydeligt. Særlig stærk var Tæringen ved Damp-
sodrenserrøret, som var et med mange opadvenclte Tude ved Hjørnet
mellem Skærmkassen og hvert Vandkammer anbragt Damprør, idet dettes
Dampventil ofte var utæt, og den udsivende Fugtighed havde derfor sammen
med Kulstøv, Soel og Jernet dannet en fast Rustkage. Nogle af Rørene,
ogsaa Reserverør, bleve gennemskaarne, og man fandt paa deres Inder-
sider dybe Gruber, hvoraf flere trængte gennem hele Rørvæggen; i Sær-
deleshed ved Rørbøjningerne viste der sig inden i Rustkeglerne at være
smaa Blyperler, hvis galvaniske Indvirkning paa Rørene man ansaa for at
være Aarsagen til Grrubedannelsen; paa det daværende Tidspunkt fyldte
man nemlig Rørene med Bly for at kunne bøje dem. Efter den saaledes
indvundne Erfaring bestemte man sig for fremtidigt
at tage Kedlerne paa Land efter Togt, rense, indsmøre Kedelrørene
udvendigt med Asfaltlak eller Tjærefernis og derefter udtørre Kedlerne,
at forfærdige Skærmkassen i mindre, let aftagelige Stykker og an-
bringe et Tætningsmiddel mellem Skærmkassen og Yderrækkens Rør for
at undgaa hurtig Gennembrænding af Skærmkassen,
at fjerne Dampsodrenserrørene og blæse Dampen lige ind i Ildstedet,
naar Rørene skulle renses.
at fjerne de ved Kedlernes Ender anbragte Krydsrør, som dan-
nede Vandvæg (Fig. II, 5) for at lette Kedelrørenes Rensning og In el-
smøring,
at bøje Kedelrørene uden at fylde dem med Bly eller andre Stoffer.
Maskineriet i Flaadens Skibe, 11