Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 81 — Firmaet om Kedlerne til „Gejser“ og Maskineriet til Torpedobaaden Sprin- geren. Da Rørene vare tærede paafaldende hurtigt i Kedlerne i den spanske Torpedobaad Ariete, som, tilligemed „Støren“ og „Søløven“, en fransk og en engelsk Torpedobaad, vare de første Torpeclobaade, der havde Hurtigkedler, bestemte Firmaet sig for at prøve, om ikke et andet, mod Tæring niere modstandsdygtigt Materiale end svejste Staalrør, der ogsaa var anvendt i vore Baades Kedler, kunde benyttes, og det byggede derfor tin Forsøgskedel med Messingrør. Paa „Størens“ og „Søløvens“ Togt i 1889 indtraf der nogle Lækager paa Rørene; da Baadenes Kedler kun vare to Aar gamle, blev det nødvendigt ogsaa herhjemme at undersøge, om det ikke var muligt at finde et til disse Kedler bedre anvendeligt Materiale end Staalrør; der blev derfor paa Dokøen bygget en Forsøgs- kedel, som opstilledes i et med Blæser, Keclelpumpe m. ni. forsynet, luft- tæt bygget Træhus. Samtidig undersøgtes de nævnte Baades Kedler om- hyggeligt, og man kom til det Resultat, at den hurtige Tæring skyldtes følgende Hovedaarsager: Efter Togterne forbleve Kedlerne i Baadene, og Rensningen af Rø- renes Ydersider kunde derfor ikke udføres grundigt, bl. a. ogsaa fordi den ydre Skærmkasse var forfærdiget af store Plader. Imellem Rørene fandtes store Ophobninger af Kulstøv og Aske, som i Forbindelse med Fugtighed havde tæret Rørene betydeligt. Særlig stærk var Tæringen ved Damp- sodrenserrøret, som var et med mange opadvenclte Tude ved Hjørnet mellem Skærmkassen og hvert Vandkammer anbragt Damprør, idet dettes Dampventil ofte var utæt, og den udsivende Fugtighed havde derfor sammen med Kulstøv, Soel og Jernet dannet en fast Rustkage. Nogle af Rørene, ogsaa Reserverør, bleve gennemskaarne, og man fandt paa deres Inder- sider dybe Gruber, hvoraf flere trængte gennem hele Rørvæggen; i Sær- deleshed ved Rørbøjningerne viste der sig inden i Rustkeglerne at være smaa Blyperler, hvis galvaniske Indvirkning paa Rørene man ansaa for at være Aarsagen til Grrubedannelsen; paa det daværende Tidspunkt fyldte man nemlig Rørene med Bly for at kunne bøje dem. Efter den saaledes indvundne Erfaring bestemte man sig for fremtidigt at tage Kedlerne paa Land efter Togt, rense, indsmøre Kedelrørene udvendigt med Asfaltlak eller Tjærefernis og derefter udtørre Kedlerne, at forfærdige Skærmkassen i mindre, let aftagelige Stykker og an- bringe et Tætningsmiddel mellem Skærmkassen og Yderrækkens Rør for at undgaa hurtig Gennembrænding af Skærmkassen, at fjerne Dampsodrenserrørene og blæse Dampen lige ind i Ildstedet, naar Rørene skulle renses. at fjerne de ved Kedlernes Ender anbragte Krydsrør, som dan- nede Vandvæg (Fig. II, 5) for at lette Kedelrørenes Rensning og In el- smøring, at bøje Kedelrørene uden at fylde dem med Bly eller andre Stoffer. Maskineriet i Flaadens Skibe, 11