Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 82 —
I enkelte af Torpedobaaclene af I. Kl. fandtes Normandys dobbelte
Destillationsapparat, som ogsaa skulde tilvirke Spædevand, men da Appa-
raterne vare meget for smaa hertil, maatte man ofte ty til fersk og salt
Spædevand. I Torpedobaadene af II. Kl. og Patrouillebaadene forsøgtes
Thornycrofts nye Apparat til Benyttelse af salt Spædevand. Det bestod
kun i, at det indvendige Føderør var klemt fladt og ført ind mellem
Toppen af Dampkamret og Separatorpladen, og Tanken var da, at Sø-
vandet ved pludselig at blive opvarmet afgav dets Salte, som da gennem
Nedtagerrørene skulde søge ned i Vandkamrene og udblæses herfra. Ap-
parate! virkede ikke tilfredsstillende, og Mangelen paa tilstrækkelig destil-
leret Spædevand har sikkert fremmet Tæringen. Alle større Baade have
derfor efterhaanden faaet kraftige Spædevandsapparater.
Thornycrofts Forsøg med Messingkedelrør faldt til at begynde med
heldigt ud, og Firmaet tilraadede derfor Orlogsværftet at anvende Mes-
singrør i „Gejsers“ og „Springerens“ Kedler. Dette Raad blev fulgt, og
Rørene bestiltes i Sommeren 1890. Paa en Prøve i Juni s. A. med en
argentinsk Torpedobaad, hvis Kedler havde Messingrør, sprang imidlertid
et Bør i Inclerrækken, og Thornycroft tilraadede derfor Orlogsværftet at
benytte et andet Materiale end Messing til denne Rækkes Rør. Man op-
dagede imidlertid, at der i begge Kedlers Vandkamre var glemt en Træ-
planke, som ved Vandcirkulationen var bleven presset op mod Rørenderne
og derved havde standset hele Vandstrømningen, hvilket man antog havde
foraarsaget Rørsprængningen. Firmaet meddelte derfor, at der ikke var
noget til Hinder for at anvende Messingrør ogsaa i Inderrækken. Ved de
fortsatte Prøver mecl ovennævnte Baad sprang der imidlertid atter nogle
Rør, men denne Gang i Yderrækkerne. Dette tilskrev man Mangel paa
Cirkulation af Vand gennem Yderrækkernes Rør, idet disses Yderside ikke
danner Hedeflade, men snarere afkøles ved Luftlækager gennem Skærm-
kassen; da Skorstenens Fod var lige over Børene, søgte Flammen fra
Vandkamrené i Pyramideform op mod Skorstenen; de lige under denne
værende Rør, som lier kun ere fyldte med Damp, bleve derfor overhedede,
og Messinget gav efter. Siden den Tid har man søgt at sprede Flammen
saa vidt gørligt over hele øverste Trækflade, dels ved at højne Optrækket
over Dampkamret, dels ved at indskyde Plader i øverste Trækkanal. Sam-
tidig rykkedes Rørenderne ved Dampkamret saa langt ned som muligt for
at formindske Vandets Løftehøjde i Rørene. Thornycroft bestemte sig nu
for at benytte Kobberrør eller Staalrør i Yderrækkerne. For „Springerens“
Kedler fastsattes det at bruge Staalrør i disse Rækker, medens der til
Yderrækkerne i „Gejsers“ Kedler bestiltes Kobberrør.
Under de fortsatte Prøver med cle argentinske Torpedobaade sprang
der imidlertid igen Messingrør i Inderrækkerne, og Thornycroft opgav nu
at benytte Messing- og Kobberrør, idet Firmaet var kommet til den Slut-
ning, at man burde vende tilbage til Staalrør, hvilke Rør man kunde stole