Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 82 — I enkelte af Torpedobaaclene af I. Kl. fandtes Normandys dobbelte Destillationsapparat, som ogsaa skulde tilvirke Spædevand, men da Appa- raterne vare meget for smaa hertil, maatte man ofte ty til fersk og salt Spædevand. I Torpedobaadene af II. Kl. og Patrouillebaadene forsøgtes Thornycrofts nye Apparat til Benyttelse af salt Spædevand. Det bestod kun i, at det indvendige Føderør var klemt fladt og ført ind mellem Toppen af Dampkamret og Separatorpladen, og Tanken var da, at Sø- vandet ved pludselig at blive opvarmet afgav dets Salte, som da gennem Nedtagerrørene skulde søge ned i Vandkamrene og udblæses herfra. Ap- parate! virkede ikke tilfredsstillende, og Mangelen paa tilstrækkelig destil- leret Spædevand har sikkert fremmet Tæringen. Alle større Baade have derfor efterhaanden faaet kraftige Spædevandsapparater. Thornycrofts Forsøg med Messingkedelrør faldt til at begynde med heldigt ud, og Firmaet tilraadede derfor Orlogsværftet at anvende Mes- singrør i „Gejsers“ og „Springerens“ Kedler. Dette Raad blev fulgt, og Rørene bestiltes i Sommeren 1890. Paa en Prøve i Juni s. A. med en argentinsk Torpedobaad, hvis Kedler havde Messingrør, sprang imidlertid et Bør i Inclerrækken, og Thornycroft tilraadede derfor Orlogsværftet at benytte et andet Materiale end Messing til denne Rækkes Rør. Man op- dagede imidlertid, at der i begge Kedlers Vandkamre var glemt en Træ- planke, som ved Vandcirkulationen var bleven presset op mod Rørenderne og derved havde standset hele Vandstrømningen, hvilket man antog havde foraarsaget Rørsprængningen. Firmaet meddelte derfor, at der ikke var noget til Hinder for at anvende Messingrør ogsaa i Inderrækken. Ved de fortsatte Prøver mecl ovennævnte Baad sprang der imidlertid atter nogle Rør, men denne Gang i Yderrækkerne. Dette tilskrev man Mangel paa Cirkulation af Vand gennem Yderrækkernes Rør, idet disses Yderside ikke danner Hedeflade, men snarere afkøles ved Luftlækager gennem Skærm- kassen; da Skorstenens Fod var lige over Børene, søgte Flammen fra Vandkamrené i Pyramideform op mod Skorstenen; de lige under denne værende Rør, som lier kun ere fyldte med Damp, bleve derfor overhedede, og Messinget gav efter. Siden den Tid har man søgt at sprede Flammen saa vidt gørligt over hele øverste Trækflade, dels ved at højne Optrækket over Dampkamret, dels ved at indskyde Plader i øverste Trækkanal. Sam- tidig rykkedes Rørenderne ved Dampkamret saa langt ned som muligt for at formindske Vandets Løftehøjde i Rørene. Thornycroft bestemte sig nu for at benytte Kobberrør eller Staalrør i Yderrækkerne. For „Springerens“ Kedler fastsattes det at bruge Staalrør i disse Rækker, medens der til Yderrækkerne i „Gejsers“ Kedler bestiltes Kobberrør. Under de fortsatte Prøver med cle argentinske Torpedobaade sprang der imidlertid igen Messingrør i Inderrækkerne, og Thornycroft opgav nu at benytte Messing- og Kobberrør, idet Firmaet var kommet til den Slut- ning, at man burde vende tilbage til Staalrør, hvilke Rør man kunde stole