Maskineriet i Flaadens Skibe

— 83 — paa, saa længe de varede. Det fastsattes derfor, at Inderrækkerne i „Springeren“ ogsaa skulde have Staalrør. Ved Slutningen af Aaret 1890 paabegyncltes Forsøgene med Orlogs- værftets Prøvekedel, der oprindelig havde Messingrør i alle Rækkerne. Efter en Forsøgsrække paa syv Dage med vekslende Forcering og med forskellige Slags Føde- og Kedelvand sprang under en af Prøverne et Messingrør i Yderrækken. Man blev nu ængstelig for i det Hele taget at benytte Messingrør i „Springerens“ Kedler, og Thornycroft gik derfor ind paa at gøre alle Rørene i disse af Staal. Prøvekedlen blev tagen paa Værksted og forsynet med Kobberrør i Yder- og Inderrækkerne. Forsø- gene genoptoges navnlig med det Formaal at undersøge, om Messingrør egne sig for Mellemrækkerne. Man afholdt en ny Række Forsøg med vekslende Forcering, saaledes at denne holdtes uforandret i en Uge ad Gangen; Varmegraderne mellem Rørene maaltes, og samtidig foretog man Forsøg over opvarmede Messingrørs Styrke. Man anbragte nemlig lukkede Rørbøjninger i Sandbade af forskellige Varmegrader, indlod Trykluft i dem og bestemte det Tryk og den Varmegrad, hvorved Rørene sprang. Ligeledes foretoges Forsøg med at holde Prøvekedlen under bakkede Fyr og med visse Mellemrum at forcere Forbrændingen for en kort Tid. Des- uden foretoges Forsøg over Indflydelsen paa Varmegraden af Trækkanaler- nes Størrelse, og Vandcirkulationen undersøgtes med elektrisk Lys ind- vendigt i Kedlen og en Rude af særlig stærkt, tommetykt Glas i Kedlens ene Endebuncl. Forsøgene gave følgende Hovedresultater: Messing, der ved almin- delige Varmegrader er stærkt og smidigt, antager en anden Natur ved omkr. 300° og derover; det bliver da skørt og brister let, naar man slaar paa det, og det i des højere Grad, jo varmere det er. Veel paafølgende Af- køling under 100 °, antager Materialet atter sin oprindelige Smiclighed og Styrke. Ved 600° kunde Messingrørene ikke taale et større indvendigt Tryk end 13 Atm., medens de ved 500° kunde bære et Tryk af omkr. 40 Atm. Indtil 550° synes Messingrør altsaa at være paalidelige, og da Varmegraden veel den Forcering, „Gejsers“ Kedler skulde arbejde med, ikke kunde antages at naa op over 500°, medens Kedelvandets Varmegrad ikke er over 200°. kunde det anses forsvarligt at bruge Messingrør i Mellem- rækkerne. Aarsagen til Rørsprængninger i Inderrækkerne tilskrev man den Omstændighed, at der indvendigt i Rørene ved stærk Forcering dan- nedes et Damplag, som ikke førtes saa hurtigt med Vandet, at der jo blev Tid til, at Metalvæggene opvarmedes op over den Varmegrad, de under det indvendige Tryk kunne taale. Sprængningen fandt altid Sted ved Rørbøjningen ved den nedre Trækflacle, hvor den fra Ildstedet op- staaende Flamme smøger tæt op ad Rørene og udsætter disse for en in- tensiv Hede. For Yderrækkerne, hvor Sprængningerne foregaa ved øverste Trækflade, gælder noget lignende, kun ere Forholdene her endnu ugunstigere